Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet anholder ni bandefolk for trusler mod vidner

Politiet forventer yderligere anholdelser. Torsdag er ni med tilknytning til Loyal to Familia blevet anholdt.

Politiet forventer yderligere anholdelser. Torsdag er ni med tilknytning til Loyal to Familia blevet anholdt. Arkivfoto. Free/Colourbox
Politiet forventer yderligere anholdelser. Torsdag er ni med tilknytning til Loyal to Familia blevet anholdt. Arkivfoto. Free/Colourbox

Helsingør. Ni personer med relation til bandegrupperingen Loyal to Familia er torsdag formiddag blevet anholdt af Nordsjællands Politi.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Politiet fortæller, at anholdelserne er sket i en sag om kvalificeret vold og i en anden sag om trusler mod vidner.

- Vi vil ikke acceptere bandemiljøets fuldstændigt uacceptable opførsel, hvor flere bandemedlemmer i forening gennemfører voldelige overfald, og hvor der fremsættes trusler mod vidner, siger Morten Kaare Pedersen, politiinspektør ved Central Efterforskning Nordsjælland.

Desuden har politiet i forbindelse med anholdelserne gennemført ransagninger på ti adresser i Helsingør, Fredensborg, Hillerød og København, og politiet forventer flere anholdelser.

De ni anholdte er mellem 20 og 34 år. Torsdagens aktion er sket i samarbejde med Task Force Øst, politiets særlige bandeenhed.

- Vi har i længere tid haft særlig fokus på, hvad der sker i bandemiljøerne, og senest har vi set en konflikt mellem flere grupperinger. Derfor er vi godt tilfredse med, at vi i dag har anholdt flere personer fra bandemiljøet, der har været involveret i konflikten.

De anholdte vil efter planen blive fremstillet i grundlovsforhør fredag, hvor anklagemyndigheden vil bede om lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning, hedder det i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.