Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet afliver færre bidende hunde efter hundeloven

Færre hunde aflives efter sager, hvor de har bidt. Det viser fornuften i at forbyde 13 racer, mener ordfører.

Siden hundeloven i 2010 forbød 13 racer er antallet af hunde, der bliver aflivet efter bidsager faldet markant, viser nye tal fra Rigspolitiets databaser. Her et arkivfoto af en af de forbudte hunde.
Siden hundeloven i 2010 forbød 13 racer er antallet af hunde, der bliver aflivet efter bidsager faldet markant, viser nye tal fra Rigspolitiets databaser. Her et arkivfoto af en af de forbudte hunde.

Myndighederne slår i dag mærkbart færre hunde ihjel end i de første år, efter at den omstridte hundelov trådte i kraft i 2010.

Fra 2010 til 2013 blev mere end 200 hunde aflivet om året, fordi de enten tilhørte en af de 13 forbudte racer eller havde bidt et menneske eller en anden hund.

I de første otte måneder af i år er der til sammenligning »kun« aflivet tre ulovlige hunde samt syv hunde, der havde bidt.

Det fremgår af en ny opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, baseret på tal fra Rigspolitiet.

De færre aflivninger efter bid er ifølge Karina Due, dyrevelfærdsordfører i Dansk Folkeparti, et tegn på, at det har virket at forbyde de 13 racer, der i folkemunde kaldes kamp- eller muskelhunde.

»Det kommer slet ikke bag på mig, at der er færre alvorlige bidsager nu, hvor de 13 racer er forbudt. Det er et klart tegn på, at loven virker,« siger hun.

Ordføreren minder om, at der tidligere med jævne mellemrum var avisforsider med sager, hvor en af de nu forbudte hunderacer havde skambidt et barn.

»De ser vi jo slet ikke mere.«

»Ikke fordi andre hunde ikke bider, men skaderne er bare mindre alvorlige, når en chihuahua eller en gravhund napper efter et menneske, end når en af de ulovlige hunde tager fat,« siger Karina Due.

Men den udlægning køber Enhedslistens ordfører på området, Maria Reumert Gjerding, ikke.

Ifølge hende er eksperterne nemlig enige om, at de 13 forbudte racer ikke har større tilbøjelighed til at bide end andre hunde.

»En evaluering af hundeloven har tidligere vist, at raceforbuddet ikke førte til et fald i antallet af skambid.«

»Man kan ikke knytte aggressivitet til en bestemt hunderace, det handler om ejerens adfærd,« siger Maria Reumert Gjerding.

Hun har dog »ingen god forklaring« på faldet i aflivninger efter bidsager.

Enhedslisten har foreslået, at raceforbuddet i hundeloven bliver droppet.

»Vi burde afskaffe en lov, der er så tåbelig.«

»Det handler udelukkende om, at nogle politikere har villet udvise en form for handlekraft og har implementeret noget, som, alle er enige om, ikke virker,« siger Maria Reumert Gjerding.

Antallet af aflivede hunde som følge af bidsager var sidste år syv og året før ni.

Fra 2010-2013 blev godt 50 hunde aflivet årligt efter bidsager.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.