Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet afblæser nedstyrtningsfare i Helsingør

Der er ikke umiddelbart fare for, at en bygning i Helsingør styrter sammen - men beboerne er dog blevet bedt om at overnatte andre steder i nat, mens bygningen bliver afstivet og afspærret.

Søndag eftermiddag blev politiet gjort opmærksom på, at en bygning i Stengade i Helsingør var i fare for at styrte sammen. Siden har forskellige fagfolk vurderet bygningen, som både har revner i fundamentet og en mur, der buler faretruende ud, og konklusionen er ifølge politiet, at der ikke er fare for styrt lige nu.

»Vi har vurderet, at der ikke umiddelbart er en sammenstyrtningsfare. Men der er fare for, at de skader, der er sket i form af revner, at de kan forværres i forbindelse med det vejr, vi får i aften og nat med blæst og voldsom regn. Så vi fastholder den evakuering, som vi tidligere har annonceret,« siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Dan Houtved, til Berlingske Nyhedsbureau.

Han tilføjer, at alle de involverede beboere selv har fundet ud af at overnatte hos venner og familie. Samtidig fortsætter arbejdet omkring den ødelagte bygning.

»Vi har rekvireret Beredskabsstyrelsen med afstivningsmateriel, som er ved at blive monteret på bygningen. Så har vi rekvireret Hjemmeværnet, som har lavet den nødvendige afspærring omkring bygningen, så der ikke er nogen, der kommer til skade ved bygningsdele, der måtte falde ned i forbindelse med blæsevejret,« siger Dan Houtved, der tilføjer:

»Nu skal ejeren så have fat i sagkyndige, der kan vurdere skaderne og udbedre dem, så beboerne kan komme hjem igen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.