Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet advarer mod fupopkald

Københavns Vestegns Politi advarer mod engelsktalende svindlere, der ringer borgere op og hævder at være fra Microsoft, hvorefter de prøver lokke sig til koder til fjernadgang.

Du må ikke give fjernadgang til din computer, giv ingen oplysninger og afbryd samtalen, lyder det fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse, efter at efterforskningsafdelingen for økonomisk kriminalitet de seneste måneder har modtaget en stribe henvendelser om fupopkald. Svindlerne hævder at være fra Microsoft, hvorefter de påstår, at der er en virus i folks computere og beder om at få fjernadgang til dem. I december blev en mand i Søborg og en kvinde i Høje-Taastrup ringet op af en engelsktalende kvinde, som venligt advarede dem om, at der var virus på deres computere. Kvinden i Høje-Taastrup blev stillet videre til den engelsktalende dames mandlige teknikerkollega i »Microsoft«. Han bad om fjernadgang til computeren i Høje-Taastrup og overtalte kvinden til, at hun downloadede et program til at fjerne virussen. Programmet skulle der betales 25 kroner for via pengeoverførselsfirmaet Western Union. Det viste sig senere, at der var overført yderligere cirka 2.100 kroner via Western Union ved at misbruge Mastercard-oplysninger.

Manden i Søborg blev rådet til at betale 150 kroner via sin netbank til en udenlandsk bankkonto. Han opdagede senere, at der var overført yderligere næsten 2.000 kroner til udlandskontoen.

»Microsoft og andre computerfirmaer vil aldrig kontakte en borger uopfordret. Giv ikke fjernadgang, download ingen programmer og overfør ingen penge,« råder politikommissær Claus Hjermitslev.

Politiet har modtaget 10-15 anmeldelser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.