Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi vil have billeder af eftersøgte delt på sociale medier: »Det er kun et spørgsmål om tid, før en uskyldig ryger på nettet«

Politiet får nu en internetside med billeder af eftersøgte personer. Ønsket er at få borgerne til at dele billederne på de sociale medier. Det møder dog kritik fra forsvarsadvokat, der bekymrer sig om risikoen for offentlig hetz.

Det er billeder som disse, politiet fremover vil samle på en hjemmeside, hvorfra borgere så kan dele dem på sociale medier. Berlingske har dog, af etiske grunde, valgt at sløre personerne på billedet.
Det er billeder som disse, politiet fremover vil samle på en hjemmeside, hvorfra borgere så kan dele dem på sociale medier. Berlingske har dog, af etiske grunde, valgt at sløre personerne på billedet.

Fremover håber justitsminister Søren Pape Poulsen, at der også bliver plads til billeder af nogle af landets mest eftersøgte personer mellem de mange opslag på de sociale medier. På en ny internetside vil politiet nemlig fremover dele billeder, der skal hjælpe dem med at finde eftersøgte personer.

Målet er at styrke politiets efterforskning ved aktivt at bruge borgernes eventuelle bidrag, der kan opstå som resultat af, at billederne af de eftersøgte bliver spredt på internettet.

Metoden minder om den, det amerikanske forbundspoliti (FBI) har gjort brug af i mange år, hvor en såkaldt »Most Wanted«-liste har ladet offentligheden få adgang til billeder af de mest eftersøgte personer. På den måde er det sværere for kriminelle at gå under radaren. Men den metode er forsvarsadvokat Jan Schneider mildest talt bekymret over.

»Min bekymring er, om det her løber løbsk ved, at man lægger alt muligt op på den her hjemmeside, som så bliver delt til højre og venstre på sociale medier. Det er retsmæssigt betænkeligt,« siger Jan Schneider.

Den bekymring forstår Stine Arneskov Mathiesen, der er politiinspektør hos Rigspolitiet, ikke. Hun påpeger, at man med den nye hjemmeside stadig skal overholde gældende lovgivning.

»At der kommer en hjemmeside, ændrer ikke på, at politiet stadig skal rette sig efter retsplejelovens bestemmelser. Der vil altid blive lavet en efterforskningsmæssig vurdering af, om et billede skal deles eller ej, og om det giver værdi for efterforskningen. Den vurdering foretager den efterforskningsansvarlige,« siger hun.

Jan Schneider er særligt bekymret for, at det vil skabe grundlag for offentlig hetz mod de personer, hvis billede offentliggøres – ikke mindst i de tilfælde, hvor en uskyldig fejlagtig lander på hjemmesiden og sociale medier.

»Det er kun et spørgsmål om tid, før nogen ryger på nettet, der er uskyldig. Det vil være altødelæggende for den person at blive hængt ud. Samtidig er problemet, at det næppe bliver delt med samme interesse, hvis det senere viser sig, at personen er uskyldig. I så fald risikerer vedkommende at være stemplet til evig tid,« siger Jan Schneider.

Men ifølge Stine Arneskov Mathiesen er den bekymring ikke nødvendig.

»Hvis den fejl skulle ske, ville den også være sket, før den nye hjemmeside kom frem. Fordelen ved den nye hjemmeside, som vi ser det, er, at politiet samler billederne ét sted, som borgerne så kan vælge at dele. Som det er i dag, er der en vis risiko for, at borgerne deler ting på eget initiativ. Så vi håber, den nye hjemmeside gør, at folk retter sig efter politiets anvisninger og alene deler det, vi anbefaler,« siger hun.

Jan Schneiders bekymring følges dog op af en klar opfordring om, at der skabes et system for, hvad der gøres i tilfælde af, at forkerte personer »hænges ud« på sociale medier.

»Jeg har haft klienter, der er havnet i den offentlige gabestok, hvor det efterfølgende har været umuligt at få politiet til at lave et dementi. Så jeg bekymrer mig om, hvorvidt politiet er gearet til det her. Der må simpelthen skabes et system for, hvordan man håndterer sådanne situationer,« siger Jan Schneider.

Ifølge Stine Arneskov Mathiesen vil rigspolitiet holde nøje øje med, om den nye hjemmeside får det ønskede resultat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.