Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi sigter tyskere for at smugle mand ind i Danmark

To mænd blev søndag anholdt, da de ifølge politiet illegalt forsøgte at bringe en palæstinenser til Lolland.

Tre mænd i en bil var lidt for lang tid om at finde deres id-papirer frem, da de søndag blev mødt af politiets grænsekontrol i Rødbyhavn på Lolland.

Politiet fattede derfor mistanke om, at noget var galt.

Bilen kom fra Tyskland og havde netop forladt færgen, da den blev stoppet.

Mens to af de tre personer i bilen er tyske statsborgere, oplyste en tredje mand på bilens bagsæde, at han var palæstinenser.

Men han kunne ikke fremvise et pas eller andre id-dokumenter. De to tyskere på henholdsvis 54 og 40 år blev herefter anholdt og sigtet for menneskesmugling.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

- Det er den sædvanlige historie om, at den indsmuglede stod på en tankstation, og så hørte han nogen, der talte arabisk. Han gik over og talte med dem og spurgte, om han måtte køre med.

- Den historie hører vi ofte, og den holder sjældent vand, siger vicepolitiinspektør Jan Schmidt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og henviser til tidligere sager om forsøg på menneskesmugling.

Mændene fra Tyskland bliver mandag formiddag fremstillet for en dommer i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster.

De sigtede nægter sig skyldige.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.