Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi om skuddrab: Offer var bandemedlem

Politiet formoder, at nattens skuddrab på Frederiksberg har forbindelse til bandekonflikten mellem grupperingerne Gremium og Black Jackets. Noget tyder angiveligt på, at der var flere passagerer i offerets bil, da han blev skudt, som efterfølgende stak af.

Mand skudt i hovedet på Peter Bangsvej d 16 Juni 2016, talstærkt og sværtbevæbnet Politi er mødt op og står her på Peter Bangsvej mens de får nærmere dessiner.
Mand skudt i hovedet på Peter Bangsvej d 16 Juni 2016, talstærkt og sværtbevæbnet Politi er mødt op og står her på Peter Bangsvej mens de får nærmere dessiner.

Drabet på en mand i en bil på Frederiksberg i nat kan formentlig kobles til en verserende bandekonflikt mellem grupperingerne Gremium og Black Jackets.

Det er politiets teori på baggrund af den nuværende efterforskning, fortæller vicepolitiinspektør Torben Svarrer fra Københavns Politi:

»Vi mistænker, at det er noget banderelateret og at det har forbindelse til den konflikt, der har kørt i noget tid mellem Gremium og Black Jackets,« siger han.

Den dræbte 23-årige mand har ifølge Københavns Politi tilknytning til Black Jackets, mens en af de anholdte, en 25-årig mand, er medlem af grupperingen Gremium.

Sammen med en blot 16-årig dreng blev den 25-årige anholdt natten mellem torsdag og fredag og sigtet for drabet.

Gremium er en mindre »rocker-bandegruppering« i Danmark, der tidligere har haft base i det sydsjællandske, men som nu er rykket til hovedstaden. Grupperingen stammer oprindeligt fra Tyskland, fortæller Torben Svarrer.

Offer identificeret

Offeret blev skudt, da han sad i en bil - en VW Tiguan - torsdag omkring kl. 23 på Peter Bangs Vej på Frederiksberg. Han blev ramt af skud i hovedet og i den ene side af kroppen. Den 23-årige blev efterfølgende kørt til Rigshospitalet, men døde kl. 03.39 af sine kvæstelser.

Episoden fandt sted ud for nummer 121 på Peter Bangs Vej, og kort efter blev de to mænd anholdt på Roskildevej ikke langt fra gerningsstedet.

Politiet har været i gang på gerningsstedet det meste af natten, og her tyder de første undersøgelser på, at offeret nåede at forsvare sig forud for drabet.

»De første undersøgelser tyder på, at der er skudt både ind i og ud af bilen,« siger vicepolitiinspektøren.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvordan vedkommende er blevet skudt - altså om der har været tale om et såkaldt »drive by-shooting«, hvor gerningsmændene er kommet kørende i bil, eller om de har stået udenfor bilruden til offerets VW Tiguan. Det vides heller ikke endnu, præcis hvor mange skud der er blevet affyret.

Ifølge Berlingskes oplysninger tyder den første efterforskning på, at offeret ikke var alene i bilen, da han blev skudt.

Sort Audi A8 forlod stedet i hast

En del vidner overværede episoden, og de er blevet afhørt i løbet af natten og morgenen. Københavns Politi efterlyser dog fortsat flere vidner.

Specifikt er politiet interesseret i forbipasserende, der har set en sort Audi A8 køre fra gerningsstedet umiddelbart efter skyderiet. Om bilen fortæller Torben Svarrer:

»Føreren af bilen har helt givet haft noget med episoden at gøre. Om de har været på den ene eller anden side, ved vi ikke. Men deres færden væk fra stedet har en sådan karakter, at de helt sikkert har noget med det at gøre.«

Bilen kom ifølge politiet kørende ud fra en baggård umiddelbart efter episoden, forlod stedet i hast, og jagtede angiveligt en sortklædt mand ned ad Jens Jessensvej, men endte derefter med at køre fast i et cykelstativ.

Politiet har derfor i løbet af natten haft afspærret flere baggårde i området. Der er foreløbigt blevet fundet to håndskydevåben under ransagningen i området.

De to anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag omkring kl. 12.

Periode med skyderier

Skuddrabet kommer efter en periode med flere skyderier i det københavnske, hvoraf en række har haft forbindelse til bandemiljøet. Det gælder for eksempel tripeldrabet i november – ligeledes på  Frederiksberg, hvor tre mænd med rockerrelationer blev dræbt i en lejlighed på Christian Paulsens Vej, mens de lå og sov. Nattens episode har dog ingen relation til tripledrabet, fastslår vicepolitiinspektøren.

Konflikten mellem den – i dansk sammenhæng – nye gruppering Black Jackets, der også menes at være den ene part i nattens drab, og andre rivaliserende grupper har ifølge politiet den seneste tid optrappet volden i København og Nordsjælland.

Tidligere på måneden fortalte politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Københavns Politi til Berlingske, hvordan bandekonflikten i hovedstaden og Nordsjælland er intensiveret på grund af rivaliseringen mellem grupperingerne, der primært handler om, hvem der har retten til at handle stoffer i hvilke områder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.