Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi om brutalt skub mod kvinde: Hun kastede kæmpe sten

Kvinde sigtes for at have kastet sten mod politiet, inden hun selv på voldsom vis blev skubbet bagover.

Arkiv: På Christiania genåbnede Pusher Street fredag 25. Maj 2018 efter at have været lukket i tre dage.
Arkiv: På Christiania genåbnede Pusher Street fredag 25. Maj 2018 efter at have været lukket i tre dage.

Københavns Politi har fredag valgt at anholde en kvinde, som optræder på en meget omtalt video fra Christiania.

På videoen kan man se, hvordan en betjent med stor kraft skubber den kjoleklædte og ubevæbnede kvinde hårdt i brystet, så hun flyver bagover og hamrer hovedet mod brostenene.

Ledende politiinspektør Allan Nyring siger fredag eftermiddag, at kvinden kort tid forinden havde kastet en stor sten mod politiet, og at hun efter sammenstødet med betjenten kastede endnu en sten.

»Hun kastede en kæmpestor sten, og det gjorde hun også bagefter,« siger politiinspektøren.

Den kontroversielle episode fandt sted torsdag omkring klokken 16.30, da politiet ville anholde fire formodede hashhandlere ved Nemoland.

Det fik en gruppe på op mod 100 personer til at gå til angreb. Seks betjente blev ramt af sten, og fredag er kvinden som den første blevet anholdt i sagen.

Politiinspektør Allan Nyring anerkender, at kvinden i forbindelse med betjentens skub ikke var bevæbnet, da hun midt i virvaret trådte frem mod betjenten.

»Men man skubber for at få sikkerhedsmæssigt rum til at arbejde,« siger politiinspektøren.

Han ønsker ikke på nuværende tidspunkt at forholde sig til, hvorvidt betjenten gik for langt.

»Isoleret set ser det ikke godt ud, men man skal huske, at det er en ophidset situation, hvor op mod 100 mennesker kaster sten mod politiet, der forsøger at bringe fire anholdte ud fra området,« siger Allan Nyring.

I øvrigt henviser han til, at betjentens adfærd nu vil blive efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). På et senere tidspunkt vil det således stå klart, om vedkommende skal retsforfølges for skubbet.

Allerede lørdag skal en dommer i København vurdere, om der er begrundet mistanke mod den kvindelige stenkaster, og om hun i så fald skal varetægtsfængsles. Sigtelsen lyder på vold mod tjenestemand i funktion.

I den seneste tid har Københavns Politi optrappet indsatsen i Pusher Street med daglige rydninger og hyppige patruljeringer.

Det var imidlertid først torsdag, at det kom til voldelige konfrontationer. Allan Nyring oplyser, at der også fredag er blevet kastet sten mod politiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.