Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi: Morfar skød advokat og eks-svigersøn i strid om treårig

En 57-årig advokat blev dræbt og en 31-årig far hårdt såret, da de blev skudt i forbindelse med en samværssag i Fogedretten i København. Politiet bekræfter, at gerningsmanden er en 67-årig mand, der er morfar til det barn, som sagen i retten omhandlede.

Politiet var massivt tilstede - og tungt bevæbnede - efter et skyderi klokken cirka 10.00 ved retten i Hestemøllestræde ved Rådhuspladsen i centrum i København tirsdag formiddag.
Politiet var massivt tilstede - og tungt bevæbnede - efter et skyderi klokken cirka 10.00 ved retten i Hestemøllestræde ved Rådhuspladsen i centrum i København tirsdag formiddag.

Det dødelige skyderi ved Fogedretten i det indre København tirsdag formiddag skete på baggrund af en tragisk samværssag med et treårigt barn som omdrejningspunkt.

Vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen fra Københavns Politi bekræfter tirsdag eftermiddag på et pressemøde, at gerningsmanden er en 67-årig morfar, der var mødt op i retten til en sag om forældrenes udvidede samkvem med barnet.

Morfaren var mødt op på morens vegne med en fuldmagt, da hun angiveligt skulle til kiropraktor.

Kort efter klokken 10 affyrede morfaren i alt seks skud med en oversavet riffel i retslokalet og i gangen uden for. En 57-årig advokat blev dræbt af skuddene på stedet, mens den 31-årige far til barnet blev hårdt såret.

»Det er en dybt tragisk handling, som strider imod, hvad vi er vant til at se i Danmark. Det er helt forfærdeligt,« siger Jens Møller Jensen på pressemødet.

Farens tilstand er tirsdag eftermiddag kritisk, men stabil, og han er uden for livsfare.

Jens Møller Jensen forklarer ved pressemødet, at morfaren blev anholdt uden større dramatik efter skyderiet, da en dommerfuldmægtig kunne udpege gerningsmanden og sende en patrulje i den rigtige retning.

»Kollegaerne anvender naturligvis deres tjenestevåben, da de ved, der er tale om en farlig gerningsmand efter en skudepisode. Han bliver råbt an og overgiver sig fuldstændig uden videre dramatik,« siger Jens Møller Jensen om anholdelsen.

Gerningsmanden afhøres tirsdag eftermiddag af politiet.

Moren til barnet er blevet underrettet, lige så vel som den dræbtes og den skudramtes familie er underrettet.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.