Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi leder efter lastvogn efter dødsulykke i Brædstrup

Førere af personbiler og af en lastbil efterlyses af politiet i sag om 79-årig cyklists død.

Politiet satser på at få kontakt med bilister, der kørte på hovedvejen i Brædstrup onsdag 15. november ved nitiden.
Politiet satser på at få kontakt med bilister, der kørte på hovedvejen i Brædstrup onsdag 15. november ved nitiden.

Det var efter alt at dømme en lastvogn, som påkørte en cyklist i Brædstrup i sidste uge, oplyser politiet onsdag.

Manden, der var 79 år, døde senere af sine kvæstelser, og nu efterlyser politiet to-tre bilister som vidner i sagen. Håbet er at få lastvognen identificeret og lokaliseret.

Påkørslen skete på hovedvejen ved Hotel Pejsegården onsdag i sidste uge lidt efter klokken ni.

På stedet er der fundet noget sort plastik, som formentlig stammer fra den lastvogn, der ramte den ældre cyklist, oplyser Sydøstjyllands Politi onsdag i en pressemeddelelse.

Muligvis er der tale om en del af skærmkassen eller af et trinbræt.

En chauffør i en Scania-lastbil, der er vidne i sagen, har fortalt politiet, at to-tre bilister i personbiler kørte bag ham nær ulykkesstedet.

De bilister vil politiet meget gerne i kontakt med, og det samme gælder føreren af en hvid lastvogn, som befandt sig bag personbilerne.

Den 79-årige blev fundet liggende i grøften kort efter ulykken. Han kørte på en grå herrecykel. Mandens tilstand var kritisk, og han afgik i weekenden ved døden.

/ritzau/

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.