Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi: Knivstik i Skagen kan være narkoopgør

En 20-årig mand er i kritisk tilstand efter knivstik. Anklager kræver fire mænd fængslet for drabsforsøg.

Politiet har anholdt seks personer for et knivstikkeri i Skagen. Anklagemyndigheden vil have fire af dem varetægtsfængslet. Arkivfoto. Free/Colourbox
Politiet har anholdt seks personer for et knivstikkeri i Skagen. Anklagemyndigheden vil have fire af dem varetægtsfængslet. Arkivfoto. Free/Colourbox

Skagen. Nordjyllands Politi mener, at baggrunden for knivstikkeriet i Skagen mandag muligvis er et opgør i narkomiljøet.

Det kom frem, da anklagemyndigheden tirsdag fremstillede fire mænd i grundlovsforhør i Retten i Hjørring, skriver flere medier.

Ifølge anklager Thomas Klingenberg, Nordjyllands Politi, er mændene sigtet for drabsforsøg.

I alt har politiet mandag og tirsdag anholdt seks mænd, der sættes i forbindelse med knivstikkeriet. Det fandt sted mandag aften i en lejlighed på Skagavej i Skagen, hvor en 20-årig mand blev alvorligt såret.

Den unge mand blødte voldsomt og blev kørt til behandling på Aalborg Universitetshospital. Manden var tirsdag eftermiddag fortsat i kritisk tilstand.

Han blev fundet blødende af politiet, der var blevet tilkaldt af en borger, som ringede til alarmcentralen og anmeldte et slagsmål i lejligheden.

Ifølge ekstrabladet.dk har manden pådraget sig tre kraniebrud og brud på ansigtsknoglerne. Desuden skal han være ramt af knivstik i ryggen.

De seks anholdte er alle fra Skagen. De er mellem 19 og 41 år.

Fire af dem fremstilles tirsdag aften i grundlovsforhør, hvor anklageren kræver dem varetægtsfængslet.

Alle fire nægter sig skyldige.

Grundlovsforhøret, der blev indledt sidst på eftermiddagen, foregår for lukkede døre.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.