Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi finder 13 kilo kokain og anholder fem mænd

Fem mænd fremstilles fredag i et grundlovsforhør. De er anholdt i forbindelse med fund af stor mængde kokain.

Fem mænd fremstilles fredag i et grundlovsforhør. De er anholdt i forbindelse med fund af stor mængde kokain. Fotos er ikke fra den aktuelle sag...
Fem mænd fremstilles fredag i et grundlovsforhør. De er anholdt i forbindelse med fund af stor mængde kokain. Fotos er ikke fra den aktuelle sag...

13 kilo kokain og 300.000 kroner i forskellig valuta.

Det er, hvad Københavns Politis særlige efterforskningsfælleskab fandt ved flere ransagninger på Sydvestsjælland og på Københavns Vestegn natten til torsdag.

Ved ransagningerne har politiet også anholdt fem mænd i alderen 19 til 44 år.

De vil senere fredag blive fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup. Anklageren vil begære om lukkede døre.

Kokainen vurderes at have en værdi på gadeplan på omkring 6,5 millioner kroner.

Københavns Politi har i længere tid efterforsket en gruppe, som politiet vurderer, er en del af et internationalt kriminelt netværk.

Det vurderes, at netværket leverer store mængder narko til forskellige grupper og personer i Danmark.

»Efterforskningen i den konkrete sag og ikke mindst det store beslag på 13 kilo kokain dokumenterer, at der indsmugles store mængder narkotika gennem internationale netværk til Danmark, og at der her i Danmark er "aftagernetværk", der kan videredistribuere disse stoffer,« siger politiinspektør Flemming Madsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.