Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi: Festende muslimer troede de måtte have bål

Det er kun brandmyndighederne, der kan dispensere fra bålforbud, oplyser politiet efter sag om eid-bål.

(ARKIV) Rester efter et bål ved Herslev nær Roskilde, mandag den 18. juni 2018. Det var politiet, der 16. juni om morgenen gav tilladelse til, at et bål i Gribskov, tændt i anledning af den muslimske eid-fest, kunne fortsætte, til trods for at der var afbrændingsforbud på grund af tørken. Det var en fejl, erkender politiet. Det fremgår af redegørelsen, at politiet i begyndelsen ikke var klar over, at bålet havde noget med den muslimske højtid eid at gøre. Beslutningen under de samme omstændigheder ville have været den samme, hvis der havde været tale om et sankthansbål, skriver politidirektør Jens-Christian Bülow i redegørelsen, som som Ritzau har fået aktindsigt i fredag den 6. juli 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Da en politipatrulje om morgenen den 16. juni blev kaldt ud til et bål i Gribskov, hvor der var afbrændingsforbud, burde betjentene have tilkaldt brandmyndighederne.

Det er nemlig dem, der kan beslutte, om der kan dispenseres fra afbrændingsforbuddet.

Det oplyser chefpolitiinspektør Magnus Andresen, Nordsjællands Politi, til Ritzau.

I stedet lod patruljen bålfesten, der fandt sted i anledning af den muslimske højtid eid, fortsætte. Det beklager Andresen.

»Det har nogle konsekvenser for de hændelser, der sker resten af dagen,« siger han.

Senere på dagen blev brandvæsenet nemlig alarmeret af en borger. Men festdeltagerne nægtede at lade dem slukke bålet. De mente, at de havde tilladelse fra politiet. Og det kan Magnus Andresen godt forstå.

»Vi kan jo ikke forvente, at de har haft en anden opfattelse, end den de bliver bibragt,« siger han.

Situationen eskalerede, og politiet trak på et tidspunkt peberspray, fordi festdeltagerne ikke respekterede, at de skulle holde afstand til betjentene. Pebersprayen blev dog ikke anvendt.

Politiets vagtchef sendte først forstærkninger til stedet, men inden de nåede frem, ændrede vagtchefen beslutning, så afbrændingsforbuddet ikke skulle håndhæves.

Magnus Andresen afviser, at det kan udlægges, som om at man kan true sig til at holde bål under afbrændingsforbud.

»Det kan man slet ikke,« fastslår han.

»Vi beklager, at vi bidrog til, at selskabet, der var til stede fik opfattelsen af, at de havde fået en dispensation til afbrænding.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.