Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi får pris for at skabe tillid på Vestegnen

Justitsministeren har torsdag uddelt Den Kriminalpræventive Pris. Vinderen er projektet Politikadet.

Odense: Større selvtillid, stærkere sociale værdier og opmærksomhed på uddannelse og job skal være med til at lede udsatte unge på Københavns Vestegn væk fra en kriminel løbebane.

Det er målet med projektet Politikadet, der torsdag er blevet kåret til årets vinder af Den Kriminalpræventive Pris.

- Alt for mange børn og unge står i dag uden for fællesskabet. De unge skal vi have etableret en forbindelse til, så vi kan få dem på rette kurs, inden de ender som hårdkogte kriminelle, skriver justitsminister Søren Pind i en pressemeddelelse.

- De unge skal vide, at de er en del af det danske samfund, og vi har noget at tilbyde. Her spiller Politikadet en vigtig rolle, og det er derfor med stor glæde, at jeg i dag kan overrække Politikadet Den Kriminalpræventive pris, skriver han.

Politikadet er et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Ballerup Kommune og Københavns Vestegns Politi. Projektet skal skabe tillid mellem kriminalitetstruede unge i udsatte boligområde og politiet.

Børn i udsatte boligområder har ofte dårlige erfaringer med myndighederne. Derfor får børn mellem 12 og 14 år lov til at prøve, hvad det vil sige at være politibetjente. Blandt andet kan de besøge hundeskolen, og de lærer konflikthåndtering og førstehjælp.

Sidste år fik 25 unge fordelt på tre hold lov til at prøve at være politibetjente.

I alt fire projekter, der forebygger kriminalitet, har været nomineret til Den Kriminalpræventive Pris, som er på 50.000 kroner.

Temaet har i år været tryghed. Prisen bliver udelt på Den Kriminalpræventive Dag, som bliver holdt af Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden i Odense, hvor 700 fagfolk er samlet til oplæg og debat.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.