Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi efterlyser private videoer i sag om stenkast på Fyn

En eller flere personer kastede natten til 9. september en tung sten ned på en fynsk motorvej.

Arkivfoto: Natten til 9. september blev en tung sten kastet ned på en fynsk motorvej. 
Arkivfoto: Natten til 9. september blev en tung sten kastet ned på en fynsk motorvej. 

Fyns Politi beder offentligheden om hjælp i sagen om stenkast fra en motorvejsbro.

Politiet opfordrer borgere til at indsende overvågningsvideo, video fra vildtkameraer eller andet, som måske kan hjælpe politiet på spor af gerningsmanden eller -mændene.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

»Der kan gemme sig afgørende spor i sagen på videooptagelser hos private. Derfor opfordrer vi borgerne til at sende os en mail, hvis man har noget sådan liggende.«

»Så vil vi kontakte dem, så vi kan få sikret videoen og undersøgt den nærmere,« siger politikommissær Ann Kate Pedersen fra Fyns Politi i pressemeddelelsen.

Det var natten til lørdag 9. september, at en eller flere gerningsmænd kastede en sten ned på den fynske motorvej ved Spedsbjergvej.

Det er borgerne i områderne omkring Vissenbjerg, Skallebølle, Langesø, Korup, Tarup, Paarup, Ravnebjerg, Brændekilde og Tommerup, som politiet håber på videoer fra.

Mere præcist er det videoovervågning, hvor der optræder personer eller biler i tidsrummet mellem klokken 01.00 og klokken 05.00 natten til lørdag 9. september.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.