Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi efterlyser flugtbilist efter påkørsel af løber

En motionsløber blev ramt af en VW Golf i Vejen. Kvinden kom til skade i ansigtet og er indlagt på sygehuset.

Vejen. En 45-årig kvinde er blevet kørt ned af en bilist i Vejen.

Kvinden var ude at løbe klokken 19.30 torsdag aften, da hun i området omkring Boulevarden i Vejen blev påkørt.

Bilisten flygtede fra stedet og efterlod kvinden med skader i ansigtet.

Et vidne alarmerede straks alarmcentralen og noterede, at bilen var en mørk VW Golf 4 med en defekt udstødning.

Kvinden blev efterfølgende taget med til Kolding Sygehus, hvor hun natten over er indlagt.

Syd- og Sønderjyllands Politi ser med stor alvor på sagen.

- Vi vil meget gerne i kontakt med føreren af bilen eller tale med folk, der kender til ejere af en sådan bil. Hvis der skulle være vidner til episoden, så hører vi også gerne fra dem, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ivan Gohr Jensen.

Episoden skete på stykket mellem Skovvej og Boulevarden i Vejen, der ligger i et område, hvor mange mennesker passerer. Derfor håber politiet på, at vidner kan hjælpe i sagen.

- Vi har desværre ikke registreringsnummeret på bilen og har derfor brug for offentlighedens hjælp. Motionsløberen har ikke selv været i stand til at give noget signalement, siger Ivan Gohr Jensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.