Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi anholder 22-årig for røveriforsøg mod McDonald's

Sent tirsdag aften forsøgte en mand at røve en McDonald's i Haderslev. Han blev anholdt under en time senere.

Sent tirsdag aften forsøgte en mand at røve en McDonald's i Haderslev. Han blev anholdt under en time senere.
Sent tirsdag aften forsøgte en mand at røve en McDonald's i Haderslev. Han blev anholdt under en time senere.

En 22-årig mand fra lokalområdet er blevet anholdt for et røveriforsøg mod en McDonald's i Haderslev sent tirsdag aften.

Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Mads Leervad Dammark tidligt onsdag morgen.

»Han blev anholdt lige knap en time senere, hvor vi traf ham i området under 100 meter væk fra den pågældende McDonald's,« siger vagtchefen.

»Han passede på signalementet og var sandsynligvis på vej væk fra sit gemmested, da vi fandt ham,« tilføjer han.

Den 22-årige mand bliver sigtet for røveriforsøg.

Politiet fik anmeldelsen om røveriforsøget mod McDonald's på Teaterstien i Haderslev klokken 23.25.

»Gerningsmanden kommer ind og truer med en køkkenkniv. Men da han trækker kniven, flygter personalet fra kasseområdet. Derfor får han ikke noget udbytte med sig. Han opgiver simpelthen,« fortalte vagtchefen kort efter midnat.

Ingen personer kom noget til, og gerningsmanden flygtede fra stedet.

Han var iført en lysegrøn jakke og mørke bukser og bar maskering foran ansigtet.

Politiet har ligeledes fundet den kniv, som det formoder, at manden brugte under røveriforsøget.

»Vi fandt den på en tagterrasse, hvor vi mener, at han har gemt sig,« siger Mads Leervad Dammark onsdag morgen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.