Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi afviste V-finansordfører i bil før prinsens bisættelse

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, måtte ikke parkere bil på Christiansborg før prins Henriks bisættelse.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, måtte ikke parkere bil på Christiansborg før prins Henriks bisættelse.
Venstres finansordfører, Jacob Jensen, måtte ikke parkere bil på Christiansborg før prins Henriks bisættelse.

København. Venstres finansordfører, Jacob Jensen, missede mindehøjtideligheden for prins Henrik i folketingssalen tirsdag klokken 10, da Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) sagde mindeord.

Politiet ville ikke lade ham parkere sin bil på Ridebanen på Christiansborg, forklarer finansordføreren.

»Jeg var i god tid. Vi havde fået at vide, at vi skulle være på plads i folketingssalen fem minutter i ti. Jeg blev mødt af en stor politistyrke og i flere omgange nægtet adgang til Christiansborg med min bil,« siger Jacob Jensen.

Politibetjentene forklarede, at de havde fået ordre til at forhindre adgang, selv om Jacob Jensen identificerede sig som folketingsmedlem.

Han forsøgte forgæves at komme ind ad flere indgange. Politikere og ansatte i bil får normalt adgang via pullerter, som sænkes, når medlemskortet indtastes. Men ikke tirsdag, forklarer finansordføreren.

»Det var helt umuligt. Jeg kredsede omkring Christiansborg i tre kvarter. Den eneste p-plads, jeg kunne finde, var omkring Politigården. Men der turde jeg ikke parkere ulovligt lige udenfor,« siger Jacob Jensen.

»Så jeg måtte desværre forlade området med uforrettet sag og høre i radioen, hvad Pia Kjærsgaard læste op af mindeord om prins Henrik. Det var ærgerligt og bizart, at et folketingsmedlem ikke kunne komme ind på Christiansborg.«

Kunne du ikke forklare betjentene, at du er folketingsmedlem?

»Jeg viste flere gange mit skilt som folketingsmedlem. Jeg forsøgte først at komme ind på Ridebanen ved Marmorbroen, hvor jeg normalt kører ind. Så prøvede jeg også ved Børsgade,« forklarer finansordføreren.

Begge steder oplyste politibetjentene venligt, men bestemt, at de havde fået ordre til, at ingen måtte komme ind på området og parkere bilen, oplyser Jacob Jensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.