Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi: 93 udlændinge svindlede sig til sociale ydelser med falske lønsedler

Ved at udarbejde fiktive lønsedler skal bagmand have givet 93 udlændinge adgang til sociale ydelser.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

I en omfattende sag om socialt bedrageri har Københavns Politi i denne uge anholdt en formodet hovedmand.

Ifølge TV 2 sigtes manden for i 93 tilfælde at have udstedt falske lønsedler til udenlandske personer, selv om de ikke havde arbejdet.

Lønsedlerne skal de mange udlændinge have brugt til at svindle sig til en lang række sociale ydelser.

»Det kan være barselspenge, det kan være understøttelse. Måske kan man uretmæssigt få tilbagebetalt skat. Og det kan ikke udelukkes, at man også kan få opholdstilladelse i landet på et falsk grundlag,« siger vicepolitiinspektør Peter Reisz fra afdelingen for økonomisk kriminalitet til TV 2.

Politiet påbegyndte sin efterforskning efter en henvendelse fra Skat og anslår, at der er tale om svindel for »et betydeligt beløb«.

Ifølge TV 2's oplysninger kommer en stor del af de 93 påståede svindlere, der også risikerer at blive retsforfulgt, fra Pakistan.

Den oplysning ønsker Københavns Politi ikke at kommentere.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger, at der kan være behov for at skærpe indsatsen for at bremse de såkaldte stråmandsvirksomheder.

»Vi ser hele tiden på, om vi kan skrue mere op for kontrollen med den her type virksomheder,« siger ministeren til TV 2.

Ifølge Jyllands-Posten viser en opgørelse fra Kommunernes Landsforening, at borgere i Danmark årligt snyder sig til offentlige ydelser for 300 millioner kroner.

Det er vel at mærke kun det tal, kommunerne opdager, at der bliver snydt for. Det reelle tal er formentlig langt højere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.