Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pokémon-jæger har fundet et lig i Odense

En Pokémon-jæger fandt tirsdag aften et lig i en afvandingskanal i det nordlige Odense. Liget er endnu ikke identificeret.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Det var et noget makabert syn, der mødte en Pokémon-jæger i Odense i tirsdag aften.

Da han ved 21-tiden var på jagt efter flere Pokémons til samlingen fandt han i stedet et lig i en afvandingskanal i det nordlige Odense. Fundet blev gjort på Lodsvej, som løber langs Odense Kanal nord for bydelen Stige. Et område der ifølge vagtchefen ved Fyns Politi ellers ikke er et specielt øde område.

»Men liget er blevet fundet ude i noget bevoksning, hvor folk normalt ikke færdes,« fortæller Kenneth Taanquist.

Lig endnu ikke identificeret

Det er endnu sporadisk med oplysninger om liget, der blev fundet i det nordlige Odense, da det tilsyneladende har ligget i vandet længe.

»Liget har ligget i vind og vejr så længe, at det er svært at sige noget som helt om køn, alder og i øvrigt identitet,« siger Kenneth Taanquist, der oplyser, at der vil være ligsyn onsdag.

Desuden vil sager om savnede personer blive gennemgået for at se, om liget kan være nogen af dem, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Der var på findestedet ikke umiddelbart tegn på, at der skulle være sket en forbrydelse.

Skete også i USA

Tidligere på måneden gjorde en amerikansk kvinde et tilsvarende fund, da hun på en Pokémon-jagt ligeledes fandt et lig. Det skete i Wyoming.

19-årige Shayla Wiggins, der gjorde fundet, har efterfølgende fortalt:

»Jeg vågnede op en morgen, og havde lyst til at jagte en vand-Pokémon, så jeg stod op og gik en lille tur for at fange den,« sagde hun tidligere på måneden til Country 10, skriver USA Today.

Også i tilfældet i USA var der ifølge det lokale politi intet, der tydede på, at der lå en forbrydelse bag.

Pokémon Go er et spil på mobilen, hvor brugerne skal gå rundt og jagter Pokémon-figurer i forskellige områder. Spillet kombinerer den virtuelle og den virkelige verden, når man med sin telefon bevæger sig rundt i byen på jagt efter Pokémons, som dukker op på skærmen.

Selvom spillet først blev officielt frigivet i Danmark i weekenden, har flere af landets politikredse allerede meldt om, hvordan spillet kræver ekstra ressourcer, fordi folk for eksempel kommer til at gå ind på privat grund i jagten på flere Pokémons til samlingen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.