Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Thyra Frank: Ny plejehjemsportal skal vise, hvor man laver maden fra bunden

Alle ældre skal have mulighed for at vælge det plejehjem, hvis værdier passer dem bedst. For eksempel, hvor man serverer hjemmelavet mad.

Vil man gerne på et plejehjem, hvor maden laves fra bunden, og hvor der dufter af madlavning ved spisetid. Et, hvor man må have sit kæledyr med, eller et hvor sang og musik er i højsædet?

Det giver ældreminister Thyra Frank (LA) nu mulighed for. Via en såkaldt plehjemsportal åbner hun for, at plejehjem kan reklamere med deres værdier og aktiviteter. I Danmark har man siden 2002 haft frit plejehjemsvalg.

Som eksempel siger Thyra Frank til DR Nyheder:

»Hvis maden altid har betydet noget for én, så kan man på plejehjemsportalen se, hvilke plejehjem der laver maden fra bunden. Så kan man træffe et aktivt valg om, hvor man vil bo.«

Med Plejehjemsportalen vil Thyra Frank skabe et overblik over, de enkelte plejehjems særlige forhold og værdier. Og give medarbejdere mulighed for at finde det rette plejehjem at arbejde på.

Over halvdelen af landets kommuner serverer primært færdiglavet mad lavet på et storkøkken på plejecentrene. Ifølge ældreministeren vil plejehjemsportalen få flere kommuner til at lave mad fra bunden på alle deres plejecentre.

»Hvis maden betyder noget, så vil folk jo søge derhen, og på den måde vil flere kommuner begynde at lave mad på plejecentrene. Kommunerne kan således inspirere hinanden,« siger Thyra Frank.

Jacob Mark, der er gruppeformand i SF er skeptisk overfor den foreslåede plejehjemsportal. Den vil skabe et A- og et B-hold af ældre, mener han.

»Så vil de ressourcestærke ældre flytte til de kommuner, der i forvejen har mange penge til at lave gode plejehjem for, mens de mest ildestedte ældre vil blive tilbage i de kommuner, som ikke har så mange penge. Og så vil de kommuner stå med endnu et problem,« siger han til DR Nyheder.

Tidligere i år afsatte regeringen 425 millioner kroner, så flere plejecentre kunne tilbyde de ældre frisklavet mad. Pengene skulle gå til renovering og etablering af nye og flere køkkener.

69 kommuner har foreløbig søgt pengene og er i gang med at forbedre og bygge nye køkkener på nogle af deres plejecentre. Andre kommuner har ikke søgt pengene, fordi de mener, at det er for dyrt at lønne køkkenpersonalet i flere nye køkkener.

Men ifølge Jacob Mark er der brug for flere penge, hvis flere kommuner skal servere frisklavet mad på deres plejecentre.

»Det, der virker, er den glimrende køkkenpulje, og det er jo, fordi kommunerne ikke har pengene selv. Og sådan er det også med driften af køkkenerne: Hvis vi skal hjælpe kommunerne, så må vi give dem noget støtte.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.