Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Planlagte operationer udsættes igen flere steder på grund af portørstrejke

Portører på sygehuse flere steder i landet strejker mandag i sympati med deres kolleger i Region Sjælland, der har udsigt til »umenneskelige« arbejdsvilkår. Striden kommer nu for Arbejdsretten.

Som en konsekvens af udviklingen i Region Sjælland varslede regionen i sidste uge, at 20 portører havde valget mellem enten at videreuddanne sig til serviceassistenter eller blive opsagt. En fremgangsmåde, der ifølge forbundene FOA og LO er så kontroversiel, at sagen nu er meldt til Arbejdsretten.
Som en konsekvens af udviklingen i Region Sjælland varslede regionen i sidste uge, at 20 portører havde valget mellem enten at videreuddanne sig til serviceassistenter eller blive opsagt. En fremgangsmåde, der ifølge forbundene FOA og LO er så kontroversiel, at sagen nu er meldt til Arbejdsretten.

Strejken blandt portører på danske sygehuse fortsætter mandag – og den har spredt sig til portører i Region Hovedstaden og på flere jyske hospitaler.

Det fortæller talsmand for portørerne på Rigshospitalets Glostrup-afdeling, Jonas Fritzbøger.

Portørerne på hospitalet strejker i sympati med kollegerne i Region Sjælland, der bliver »truet til at videreuddanne sig«, så de i fremtiden også kan varetage en række andre opgaver, heriblandt rengøring på sygehusene.

Torsdag nedlagde godt 200 portører arbejdet på sygehusene i Region Sjælland som reaktion på lang tids uro omkring den nye serviceassistentuddannelse. Portørerne har fået at vide, de skal videreuddanne sig - ellers vil de blive fyret.

Strejken bredte sig fredag i hele Region Hovedstaden.

»De vil tvinge folk til at videreuddanne sig til serviceassistenter. Det handler ikke om, at portørerne ikke vil gøre rent, men om, at det er to helt forskellige områder, som man vil slå sammen. Det er ligesom at bede læger om at agere ergoterapeuter eller omvendt. Det er ikke menneskeligt,« siger talsmand for portørerne på Rigshospitalets Glostrup-afdeling, Jonas Fritzbøger.

Konkret betyder portørernes strejke, at planlagte, ikke-akutte operationer, som skulle være udført mandag, vil blive skubbet. Strejken får ingen konsekvenser for akutte operationer.

Kan gå ud over patienter

Tiltaget indebærer også, at de nuværende rengøringsassistenter skal videreuddanne sig, så de bliver i stand til at løse portøropgaver, skriver TV 2 Øst.

Og netop det element kan få voldsomme konsekvenser advarer, advarer Jonas Fritzbøger. For blandt portørernes opgaver spænder alt fra at håndtere aggressive patienter til at udføre hjertemassage og til at køre senge på op til 200 kg rundt på de danske hospitaler.

»Den mest voldsomme konsekvens vil være i forbindelse med patienter med hjertestop. Selv om jeg og min kollega er i god fysisk form, bliver vi udkørte af at give hjertemassage i løbet af en halv time og skal afløses. Hvis det så er to små, unge damer, der skal tage over, bliver det altså rigtigt svært, og det vil i sidste ende gå ud over patientens chance for at overleve,« siger han.

Portører i Nykøbing Falster, Roskilde, Holbæk og Slagelse strejker også mandag. Der er etableret nødberedskaber på de ramte hospitaler.

På Rigshospitalets andre afdelinger i Hvidovre, Bispebjerg og Herlev bliver der i øjeblikket holdt fagligt møde blandt portørerne for at beslutte, hvorvidt man vil fortsætte sympatistrejken mandag.

Som en konsekvens af udviklingen i Region Sjælland varslede regionen i sidste uge, at 20 portører havde valget mellem enten at videreuddanne sig til serviceassistenter eller blive opsagt.

En fremgangsmåde, der ifølge forbundene FOA og LO er så kontroversiel, at sagen nu er meldt til Arbejdsretten.

»Det er også afgørende at slå fast, at det ikke er arbejdsmangel, der kan begrunde afskedigelserne, fordi arbejdsopgaverne ikke fjernes, men fortsat skal udføres – formentlig fuldstændig ligesom i dag,« siger forbundsformand hos FOA Dennis Kristensen i en pressemeddelelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.