Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pind kræver redegørelse fra politiet: Uromagere fra Nørrebro skal bag tremmer

Det skal ikke gå ustraffet hen, når unge drenge terroriserer værtshuse på Nørrebro, siger justitsminister.

København: Justitsminister Søren Pind (V) kalder det uacceptabelt, at værtshuse på Nørrebro bliver chikaneret af unge drenge og mænd med indvandrerbaggrund fra lokalområdet.

Det har gjort ministeren så forarget, at han i et opslag på Facebook skriver:

»Det er fuldstændigt uacceptabelt at unge indvandrere hærger Nørrebro og presser penge af værtshuse,« skriver han på sin Facebook-profil.

»Jeg har bedt Københavns Politi om en redegørelse om indsatsen overfor de unges uro, hærgen og beskyttelsespenge på Nørrebro. Tremmerne venter,« fortsætter han.

Sagen kom frem, da værtshusejere- og medarbejdere onsdag morgen stod frem i Radio24syv og berettede, at ban­de­med­lem­mer fra områ­det chikanerer deres barer. Det fortæller blandt andre Heidi Dyrnesli, der arbejder på Café Heimdal.

»For nylig kom nogle unge mænd ind på baren og råbte, at alle gæster skulle for­lade ste­det. De råbte så, at ste­det til­hø­rer dem, og at Nør­re­bro hører under sha­ria, så der ikke måtte drik­kes alko­hol,« siger hun til Radio24syv.

Medarbejderne fortæller desuden også, at de unge drenge vil have såkaldte "beskyt­tel­ses­penge" og bruger trusler og hærværk som pressionsmidler.

Samtidig har de oplevet, at der er blevet kastet sten gennem ruderne, og at de unge bandemedlemmer proklamerer, at Nørrebro hører under sharia, hvilket ifølge Søren Pind også er uhørt.

»De skal hverken true ejerne eller gæsterne og de skal ikke stå og gale op om, at Nørrebro er en sharia-zone,« skriver Pind også i sit opslag.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Dansk Folkeparti deler ministerens frustration. Ifølge retsordfører Peter Kofod Poulsen skal det få konsekvenser for ballademagerne hurtigst muligt.

»Vi skal sætte hårdt mod hårdt, når vi ser disse bøller. Det her er et resultat af, at der er en gruppe mennesker, der ikke kan opføre sig ordentligt, og det skal vi som samfund ikke ligge under for.«

Selv om Søren Pind har meddelt, at han vil gå ind i sagen og undersøge politiets arbejde, har Dansk Folkeparti alligevel kaldt ministeren i samråd.

»Regeringen må svare på, hvad der skal til for at stoppe det. Jeg forventer, at regeringen hurtigt tager hånd om det her.«

»Det er vigtigt, at politiet møder talstærkt op og slår ned, når erhvervsdrivende oplever det her, og man skal straffes hårdt for det,« mener Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti.

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), mener også, at der er behov for handling. Han skriver på Facebook, at han har været i kontakt med Københavns Politi for at finde en løsning på problemet.

»København er en by, hvor det er helt i orden at få sig en bajer på sit lokale værtshus. Det skal uopdragne unge ikke ødelægge, og det kommer de heller ikke til.«

»Politidirektøren har forsikret mig om, at politiet tager denne sag meget alvorligt og vil få opsporet dem, der står bag hærværk og chikane.«

»Også SSP-samarbejdet mellem skole, politi og kommune, der gennem mange år har vist sit kæmpe værd på Nørrebro, er aktiveret, da noget tyder på, at gerningsmændene er ret unge,« skriver overborgmesteren.

Flere andre politikere har ligeledes reageret voldsomt på historien om afpresningen af værtshuse på Nørrebro. De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, lavede denne video ved Mucki Bar onsdag formiddag:

Også SFs formand, Pia Olsen Dyhr, er rystet. »Vi lever ikke i en banan republik,« skriver hun på Facebook.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.