Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pind bør se på »uagtsom voldtægt«

Torsdag blev tre unge mænd frifundet ved retten i Roskilde for voldtægt af en 17-årig pige. Dommen har vakt opsigt både på de sociale medier og hos eksperter og politikere.

Arkivfoto: Søren Pind (v)
Arkivfoto: Søren Pind (v)

»Tre teenagere frifundet for voldtægt af 17-årig pige.«

Sådan lød overskrifterne torsdag, da retten i Roskilde frikendte en gruppe unge mænd, der havde haft samleje på skift med en pige ved en ungdomsfest i Herfølge i 2014.

Dommen har vakt opsigt hos både politikere og på de sociale medier. I afgørelsen har man lagt vægt på, at teenagepigen var i stand til at sige fra over for de tre mænd. Anklageren mener til gengæld, at pigen var så påvirket af alkohol og insulinmangel, at hun ikke kunne modsætte sig dem.

Det har fået debatten om, hvorvidt man skal indføre en paragraf om uagtsom voldtægt i dansk lovgivning, til at blusse op igen.

Der er et eller andet helt galt, hvis mænd ikke kan fornemme, om en kvinde har lyst eller ej, mener Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for tænketanken Viden om Mænd.

»Det behøver jo ikke være formuleret som et nej. Der er noget galt med de mennesker, der ikke er stand til at vurdere, om den, de har sex med, nu også er der frivilligt og selv nyder det. Jeg er fortaler for den uagtsomme voldtægt. Det må være fuldstændig givent, at man er enige om, hvad der foregår,« siger han og opfordrer justitsminister Søren Pind (V) til igen at se på lovgivningen.

»Det vil sende et stærkt signal om, at sex skal være gensidigt. Det kan udbrede en norm og ændre kulturen. Da man ændrede lovgivningen om revselsesretten, sendte det jo også store signaler til befolkningen om, at det er forbudt at slå sine børn,« siger Svend Aage Madsen.

I øjeblikket beskytter lovgivningen de forkerte. Den fokuserer for meget på de falske anklager, vurderer chefpsykologen.

»Rent juridisk skal vi naturligvis undgå, at uskyldige bliver dømt. For eksempel i forbindelse med de falske anklager om voldtægt. Når man spørger politiet, tror det, at der er mange af dem. Men i realiteten er der så få falske anklager, at det ikke giver mening at lave lovgivningen primært i forhold til det.«

Må være grænser for dumhed

Det er for Svend Aage Madsen uforståeligt, hvordan man som mand kan have lyst til at have sex med nogen, der tilsyneladende ikke selv udviser stor lyst.

»Nej er altid et nej, og jeg vil gerne gå det skridt videre at sige, at selv om vedkommende ikke siger nej, så kan man ikke fortsætte med at have sex med nogen, der ikke selv tydeligt viser lyst. Når der er en mangel på gensidighed, skal man stoppe.«

Hos Amnesty Internationals danske afdeling har man tidligere været ude at kritisere politiets og anklagemyndighedens tiltalepraksis for at henlægge for mange sager med henvisning til, at gerningsmanden ikke vidste, at kvinden ikke ønskede at have samleje. Organisationen mener, at der må være grænser for, hvor dum, vi som samfund accepterer, at en mand kan være i de situationer.

»Umiddelbart vækker det undren og bekymring, når man hører om en kendelse hvor pigen – ifølge søsterens forklaring – ikke har været i stand til at stå oprejst. Men straffeloven kalder det også voldtægt, når man har samleje med én, der ikke kan sætte sig til modværge på grund af sygdom eller beruselse,« siger Claus Juul, juridisk konsulent hos Amnesty International, der håber, at sagen bliver anket til landsretten.

Han finder det vanskeligt at acceptere en frifindelse med den begrundelse, at de unge mænd troede, at den nærmest bevidstløse pige gerne ville have sex i nogle buske.

»Grunden til, at hun ikke har sagt tydeligt nok fra, var, at hun ikke var i stand til det, hvis vi skal tro søsterens forklaring om, at hun ikke kunne rejse sig ved egen hjælp. Der har været andre sager, der er blevet henlagt, fordi kvinden ikke havde tydelige blå mærker, eller at man mente, at hun ikke havde sagt tydeligt fra. Ofte handler det om, at kvinden ikke tør sige fra, fordi hun føler sig truet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.