Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pige blev krænket af fotos på Facebook - måtte til psykolog

Retten i Herning har dømt tre unge for at have videresendt fotos af piges stripdans. Hun får 15.000 kroner.

Facebook og Snapchat blev brugt, da foto og video af en stripdans blev spredt blandt mange. Danserens blufærdighed blev krænket, og videregivelsen af de private billeder var uberettiget, fastslår Retten i Herning. Reuters/Thomas White/arkiv
Facebook og Snapchat blev brugt, da foto og video af en stripdans blev spredt blandt mange. Danserens blufærdighed blev krænket, og videregivelsen af de private billeder var uberettiget, fastslår Retten i Herning. Reuters/Thomas White/arkiv

En pige fra Midtjylland måtte have hjælp af psykolog og måtte skifte skole, da tre andre havde krænket hende. På sociale medier havde de spredt billeder af hendes stripdans.

Fredag oplyser Retten i Herning om straffesagen i en pressemeddelelse. Her står også, at pigen er blevet tilkendt 15.000 kroner i godtgørelse. Desuden skal de tre dømte erstatte hendes udgifter til psykolog.

Rigtig mange jævnaldrende så billederne, som blev spredt via Snapchat og Facebook.

Lovovertrædelsen fandt sted i eftersommeren 2015, men er først nu blevet behandlet af retten. Alle tre tiltalte er blevet idømt betinget fængsel.

En mand, der dengang var 21 år, videresendte på Snapchat foto og video til i hvert fald 25 personer, som kendte eller vidste, hvem pigen var. Dommen for hans vedkommende lyder på fængsel i 20 dage, som gøres betinget af, at han udfører samfundstjeneste.

En kvinde på 19 år sendte på Facebook et foto til en pige, som gik på samme skole som offeret. Hun er straffet med ti dages betinget fængsel.

Denne modtager af billedet deltog i spredningen. Hun sendte det til otte-ti andre på Facebook, hvilket har givet en straf på 20 dages betinget fængsel, oplyser retten.

Netop deling af krænkende fotos er i centrum i et stort verserende sagskompleks mod flere end 1000 mennesker, som alle skal have delt en samlejevideo med to 15-årige.

Politiet kalder sagen Umbrella - paraply. De første straffesager blev forleden gennemført i Randers og i Lyngby. I den forbindelse har ofrene krævet 175.000 kroner i godtgørelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.