Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Peter Madsens forsvarer: »Der er slet ikke bevis for, at det lig har noget med min klient at gøre«

Den kvinde-torso, som blev fundet i vandkanten på Vestamager mandag, skal ikke kædes sammen med sagen om den drabssigtede ubådskaptajn Peter Madsen, mener forsvarer.

Advokat Betina Hald Engmark er forsvarer for u-bådskaptajn Peter Madsen, som er sigtet for uagtsomt manddrab på en svensk kvindelig journalist.12. august 2017.Se RB KRIMINAL 09.16. Den drabssigtede ubådsejer og opfinder Peter Madsen har besluttet at acceptere sin varetægtsfængsling. Det oplyser hans forsvarer, Betina Hald Engmark, til TV2. Peter Madsen blev lørdag i Københavns Byret fængslet i 24 dage for uagtsomt manddrab. Politiet mener, at han har forvoldt den 30-årige svenske journalist Kim Walls død. . (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2017)

»Der er slet ikke ført bevis for, at det lig har noget med min klient at gøre. Og derfor skal de to ting selvfølgelig ikke kædes sammen. Det gør politiet, og det er ikke i orden. Det vil jeg rette henvendelse til dem om.«

Det siger Betina Hald Engmark til Jyllands-Posten. Hun er forsvarer for Peter Madsen og mener, at såvel offentligheden som politiet har været alt for hurtige til at gøre fundet af torsoen til en del af sagen mod hendes klient.

Tirsdag morgen skrev Københavns Politi på Twitter, at man om eftermiddagen ville orientere nærmere om undersøgelserne af liget.

Bettina Hald Engmark siger, at hun har talt med Peter Madsen om fundet af torsoen, men at de ikke opfatter det fund som en del af sagen.

»Vi kan ikke se, hvad det har med vores sag at gøre,« siger Betina Hald Engmark.

Journalisten Kim Wall blev sidste gang set i live, da hun stævnede ud fra Københavns Havn med den drabssigtede ubådsbygger, Peter Madsen, torsdag for knap to uger siden. Siden har hun været eftersøgt.

Peter Madsen var selv forsvundet med ubåden, indtil han dukkede op i Køge Bugt fredag formiddag, hvor ubåden sank, og han blev reddet i land. Han er herefter kommet med forskellige forklaringer om Kim Walls forsvinden. Først hævdede han at have sat hende af ved Refshaleøen torsdag aften, men i går kom det frem, at han siden gav politiet og dommeren i retten en anden forklaring.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.