Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Peter Madsen fortalte tidligt politiet om Kim Walls død

Allerede inden grundlovsforhør havde Peter Madsen fortalt, at Kim Wall var død og hendes lig smidt i havet.

Peter Madsen hade allerede før grundlovsforhøret fortalt politiet at Kim Wall var død.
Peter Madsen hade allerede før grundlovsforhøret fortalt politiet at Kim Wall var død.

Allerede inden den drabssigtede raket- og ubådsbygger Peter Madsen blev fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret, havde han til politiet fortalt, at journalisten Kim Wall var død.

Peter Madsen havde fortalt sagens efterforskere, at der var sket en ulykke på ubåden, og at han efterfølgende havde "begravet hende til søs". Det fremgår af en retsbog fra Østre Landsret.

Madsen blev afhørt i retten lørdag 12. august. Det skete for lukkede døre af hensyn til sagens efterforskning og af hensyn til Kim Walls pårørende. Om mandagen valgte retten at offentliggøre essensen af Madsens forklaring.

Kim Wall var død i en ulykke, og Peter Madsen havde "begravet hende til søs", lød det i den offentliggjorte meddelelse.

Men den forklaring - eller i hvert fald en, der mindede om den, havde Madsen allerede givet politiet inden retsmødet, fremgår det af landsrettens retsbog.

Landsretten fremhæver, at Kim Walls pårørende ikke var underrettet om Madsens forklaring inden grundlovsforhøret, og blandt andet derfor var der grundlag for at lukke dørene, lyder det i retsbogen.

Landsretten har behandlet sagen, efter at Ritzau valgte at kære byrettens kendelser om dørlukning. Ritzau mente ikke, at byretten havde begrundet sine kendelser tilstrækkeligt.

Landsretten forholder sig ikke til, hvorvidt byrettens kendelser har været tilstrækkeligt begrundet. Men ud fra de oplysninger, som anklagemyndigheden og byretten har givet, har man valgt at stadfæste dørlukningskendelserne.

Ud over den manglende underretning af pårørende henviser landsretten til, at bjærgningen og undersøgelsen af ubåden den 12. august ikke var afsluttet, og at Kim Wall på det tidspunkt var efterlyst.

Kim Walls torso blev først fundet 21. august af en cyklist ved det sydvestlige Amager.

Hun blev sidst set i live, da hun og Peter Madsen om aftenen den 10. august stævnede ud i Madsens hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus".

Dagen efter sank ubåden i Køge Bugt, og Peter Madsen blev reddet i land af en lystsejler. På land blev han kørt væk af politiet og efterfølgende anholdt og sigtet for at have dræbt Kim Wall.

Ved grundlovsforhøret vurderede byretten, at der "i hvert fald" var begrundet mistanke om, at Madsen uagtsomt og under særligt skærpende omstændigheder havde forvoldt Kim Walls død. På den baggrund blev han varetægtsfængslet.

I begyndelsen af næste uge skal byretten tage stilling til, om varetægtsfængslingen af Peter Madsen skal fortsætte.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.