Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Peter Lofts navn blev skjult for Ombudsmanden

Et mindre hjørne om en simpel aktindsigt kan ende med at få central betydning for skattesagskommissionen. Mindst tre gange blev Peter Lofts navn slettet i aktlisten til Ombudsmanden.

Tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft skal genafhøres i skattesagskommissionen om sin rolle i sagen om Stephen Kinnocks skatteforhold.
Tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft skal genafhøres i skattesagskommissionen om sin rolle i sagen om Stephen Kinnocks skatteforhold.

Den 6. juli 2010 fik Jyllands-Postens journalist Jesper Høberg en god idé. Han anvendte et greb, som tidligere havde givet resultater.

På dette tidspunkt fægtede oppositionens daværende statsministerkandidat, Helle Thorning-Schmidt (S), for sit politiske liv. Mediebilledet havde den seneste uge kredset om én person: Thornings mand, Stephen Kinnock. Dagbladet BT havde afsløret, at Kinnock ikke betalte skat i Danmark, og eksperter påpegede, at det muligvis var ulovligt. Var ægteparret skattesvindlere, kunne Thorning godt regne med, at drømmen om Statsministeriet ville forblive en drøm.

Landets skatteeksperter, kommentatorer og journalister var i fuld gang med at afdække, om Kinnock var skattepligtig. Men Jesper Høberg gik en anden vej. På dette tidspunkt tronede Venstres Troels Lund Poulsen som politisk chef i Skatteministeriet, og Høberg ville vide, hvor meget ministeren var orienteret om Thorning og Kinnocks private sag. Ministeren må ifølge loven ikke blande sig i konkrete skatteafgørelser. Høberg søgte aktindsigt i eventuelle ministerforelæggelser, altså om indsigt i dokumenter, som viste, om sagen var forelagt Lund Poulsen.

»Nogle gange kan selv et afslag på aktindsigt være en hjælp, fordi afslaget kan bekræfte, at der har været en korrespondance. Det var jo især interessant, om ministeren kendte til sagen, før den blev offentlig,« siger Jesper Høberg i dag.

Tre dage efter anmodningen forsøgte Skatteministeriet at dulme hans nysgerrighed. Ministeriet afslog aktindsigten, og her kunne spørgsmålet om indsigt være endt.

Men nogle gange er det de mest uventede ting, som får en større sag til at rulle, og Høbergs aktindsigt kan faktisk ende med at få central betydning for skattesagskommissionen. Kommissionen har i mere end et år undersøgt, hvem der lækkede Thornings skatteafgørelse til BT i 2011, og om Troels Lund Poulsen med sit daværende embedsapparat kunne modstå fristelsen til at blande sig i Skat Københavns arbejde, som endte med en frikendelse af Thorning og Kinnock.

Kommissionen har indtil nu afhørt 42 vidner, som har tegnet et billede af, at Skatteministeriet med spørgsmål, notater og talrige e-mail var særdeles tæt på Thornings sag. Til gengæld har kommissionen ikke fundet afgørende beviser på magtmisbrug.

Berlingske har læst dele af sagens dokumenter om Jesper Høbergs aktindsigt, og de afslører, at Skatteministeriet og Skat København i efterspillet gav stærkt misvisende oplysninger til Folketingets Ombudsmand ved at underspille, hvor dybt Skatteministeriet var nede i Thornings sag. Desuden blev der ændret i den såkaldte aktliste. Flere akter var døbt og akteret med Peter Lofts navn, men det blev systematisk fjernet, inden aktlisten blev udleveret til Ombudsmanden.

Troels Lund Poulsen, spindoktor Peter Arnfeldt og Peter Loft har over for kommissionen forklaret, at de kun interesserede sig for Thornings sag for at sikre en grundig og fair sagsbehandling. Men hvorfor måtte Ombudsmanden og Jyllands-Posten så ikke vide, hvad der var foregået? Er de pyntede oplysninger til Ombudsmanden, det nærmeste vi kommer en ren tilståelsessag i forhold til, at Skatteministeriet godt vidste, at man var gået alt for langt?

Oprindeligt ville skattesagskommissionen alene behandle punktet om aktindsigten og Ombudsmanden med afsæt i skriftlige dokumenter. Men kommissionen er blevet nysgerrig og har indkaldt en stribe vidner om emnet. Kommissionsformand, landsdommer Lars E. Andersen er normalt forsigtig i sine udtalelser, men siger om de kommende afhøringer om aktindsigten:

»Der skal nok blive noget at skrive om.«

For sagen om Høbergs aktindsigt tog flere overraskende drejninger.

Her er, hvad vi ved:

9. juli 2010 afslog Skatteministeriet at give aktindsigt i ministerforelæggelse. 2. august 2010 søgte Jesper Høberg igen. Denne gang i hvornår Lund Poulsen var blevet forelagt Thornings sag. Syv dage senere faldt samme svar. Igen med henvisning til skatteforvaltningslovens § 17 om tavshedspligt og som i juli med besked om, at afgørelsen kunne påklages til Landsskatteretten. Svaret var første uregelmæssighed. I skattesagskommissionen har afhøringerne vist, at Skatteministeriet under Thornings sag gav flere misvisende oplysninger til medierne, f.eks. om bindende ligningssvar og begrebet livsinteresser. Svaret til Høberg følger samme mønster. § 17 om tavshedspligt gælder ikke ministerforelæggelse, når sagen er offentlig kendt, og Landsskatteretten er ikke klageinstans i den type sager.

Selv Høberg vidste, at Landsskatteretten ikke var rette klageinstans, men måtte afvente et formelt afslag. Den 22. september 2010 skrev Høberg til Folketingets Ombudsmand, som gik ind i sagen.

Ombudsmandsinstitutionen blev efter svensk forbillede indført i Danmark i 1954 og er omgærdet af stor respekt. Ombudsman er også en af de få termer, der uden oversættelse er vandret videre i andre sprog. Ombudsmanden skal overvåge de offentlige myndigheder, men det er afgørende for kontrolfunktionen, at myndighederne giver korrekte oplysninger. Derfor er korrespondancen i 2010 og 2011 mellem Ombudsmanden, Skat København og Skatteministeriet interessant.

Ombudsmanden hed dengang Hans Gammeltoft-Hansen, og han spillede også en central rolle i danmarkshistoriens nok største forvaltningsskandale, Tamil-sagen, hvor han var kilde til oplysninger i Weekendavisen.

Læser man sagsakterne om aktindsigten, kan man få det indtryk, at Gammeltoft-Hansen blev nysgerrig efter, om Skatteministeriet var gået for tæt på Thornings sag. I november 2010 spurgte han f.eks. direkte, om Skat havde videregivet akter eller oplysninger til Skatteministeriet om Kinnocks sag. Ombudsmanden vidste udmærket, at skatteministeren ikke måtte komme for tæt på konkrete skattesager, for den principielle diskussion havde Ombudsmanden konfronteret Skatteministeriet med i foråret 2010 – altså før Thorning-sagen. Sagen kørte også på højeste niveau. Gammeltoft-Hansen deltog personligt sammen med to medarbejdere i et møde med departementschef Peter Loft, som også havde medbragt en højtplaceret medarbejder og endda kammeradvokaten. Alene på grund af Høbergs aktindsigt.

De endelige svar fra Skat København og Skatteministeriet til Ombudsmanden i 2011 er endnu mere opsigtsvækkende. Som Jyllands-Posten tidligere har påvist, er der grundlæggende forskel på svarene til Ombudsmanden og de senere redegørelser til regeringen, som udløste skattesagskommissionen.

Skat København svarede i januar 2011 til Ombudsmanden, at direktør i Skat København Erling Andersen havde holdt fem møder om sagen med Peter Loft, men at Erling Andersen fandt det »naturligt og hensigtsmæssigt«. Andersen understregede også, at skattesagens »materielle indhold og udfald ikke har været til drøftelse ved møderne«. Ikke et ord til Ombudsmanden om det senere meget omtalte BT-notat eller Peter Lofts overbliksnotat eller Peter Lofts fire berømte linjer. Ikke et ord om, at Skatteministeriet havde angrebet afgørelsen eller undersøgt muligheden for at omgøre den, som Erling Andersen senere skrev til regeringen.

Også Skatteministeriet havde travlt med at understrege, at man kun havde været involveret i »orienteringer om status for sagens afslutning« og faglig sparring »på et ikke konkret niveau«. Ikke et ord om de notater, der blev udvekslet. Eller hvor tæt Lund Poulsen blev orienteret, som Loft har forklaret kommissionen. Heller ikke et ord om notaterne til ministeren, bl.a. om muligheden for at bringe Kinnocks afgørelse for Skatterådet. Og ikke et ord til Ombudsmanden om, at Lund Poulsen faktisk blev forelagt selve skatteafgørelsen 16. september 2010.

For Jesper Høberg var udfaldet imidlertid det samme.

Ministeriet fastholdt, at der ikke var sket ministerforelæggelse, og 10. juni 2011 skrev Ombudsmanden til Høberg, at Skatteministeriet ganske vist havde givet fejlagtige svar, men at han ikke kunne få aktindsigt. Der var ikke noget at få aktindsigt i.

Med alt, hvad vi ved i dag – om notater til ministeren, om kontinuerlige orienteringer til ministeren, om forelæggelse af selve afgørelsen for ministeren – afføder det naturligvis næste spørgsmål: Var svaret til Ombudsmanden og Jyllands-Posten om, at der ikke var sket ministerforelæggelse, overhovedet rigtigt?

Samtidig var det lykkedes Skatteministeriet at få undtaget Skat København og Skatteministeriets sagsfremstilling til Ombudsmanden fra såkaldt partshøring. Havde den anden part, altså Jyllands-Postens Jesper Høberg, fået lov at læse disse bilag, havde han både i brevet fra Skat København og i brevet fra Skatteministeriet fået kendskab til de præcise datoer for de fem møder mellem Erling Andersen og Peter Loft.

Til gengæld åbnede Ombudsmanden i sin respons til Høberg juni 2011 nye spor:

»Hvis du måtte være interesseret i, at ministeriet forholder sig til, om der har været mundtlige orienteringer af ministeren om Stephen Kinnocks sag, så kan du eventuelt rette henvendelse til Skatteministeriet igen.«

Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen henviste endda eksplicit Høberg til, at der fandtes notater, hvor ministeriet redegjorde for »ministeriets involvering i Stephen Kinnocks skattesag«. Bemærk formuleringen »ministeriets involvering«. Ombudsmanden daterede notaterne, Høberg fulgte sporet, bad om aktindsigt i de underliggende notater, men blev afvist igen. Af afslaget fremgår det faktisk, at der blev holdt møder »med deltagere fra Skatteministeriet og fra Skat København med det formål generelt at orientere sig om sagen«. Denne oplysning faldt, næsten et halvt år før Politiken afslørede de fem møder.

»I bagklogskabens klare lys skulle vi have dyrket de møder mere,« siger Jesper Høberg.

Ombudsmandens folk gennemgik sagen i Skatteministeriet, men læste ikke samtlige dokumenter. Ombudsmanden fik i stedet udleveret en aktliste med titlerne på sagens dokumenter. Det er kommet frem i kommissionen, at titlerne på aktlisten blev ændret, inden de blev udleveret til Ombudsmanden.

Advokat Nicolai Westergaard, bisidder for flere medarbejdere fra Skat København, har under afhøringerne bragt emnet op over for Peter Lofts tidligere højre hånd, Steffen Normann Hansen. Men Normann Hansen »kunne simpelthen ikke huske det«.

Ifølge Berlingskes oplysninger omfatter ændringerne i aktlisten bl.a. overskriften på det såkaldte BT-notat, Peter Lofts eget overbliksnotat på to sider og de fire linjer, som Loft ville have ind i afgørelsen om Thorning og Kinnocks »familiemæssige forhold«. Oprindeligt var alle tre notater akteret med direkte henvisning til Peter Lofts navn. Det er naturligvis opsigtsvækkende, at Peter Lofts navn mindst tre gange fjernes fra aktlisten. Til gengæld erfarer Berlingske, at man kan argumentere for, at de efterfølgende overskrifter blev mere fyldige og retvisende.

Erling Andersen og Peter Loft vil først forklare sig, når de skal genafhøres af kommissionen. Den nu pensionerede ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen vil heller ikke kommentere sagen og henviser til, at en af hans tidligere medarbejdere er indkaldt som vidne.

Skattesagskommissionen afhører i august og september 12 vidner, heraf seks genindkaldte. I morgen genafhøres specialkonsulent Gergana Trasborg og skattedirektør Lisbeth Rasmussen om aktindsigten.

Vil du læse en gennemgang af hele skattesagen, kan du klikke her

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.