Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

PET stævner Politiken og kræver chefredaktør fængslet

PET kræver, at mediekoncernen JP/Politikens Hus idømmes en bøde på mindst 15 millioner kroner, fordi Politiken i oktober trykte den omstridte PET-bog. Samtidig kræver efterretningstjenesten Politikens chefredaktør Christian Jensen idømt en fængselsstraf i fire måneder.

Arkivfoto:PET stævner JP/Politkens Hus for at bringe omstridt PET-bog. PET kræver 15 millioner kroner i bøde til Politiken og fængsel til chefredaktør Christian Jensen.e RB kl.16.56 d.03.02.2017 Arkivfoto: PET beder byret om at ophæve forbud mod omstridt bog.Se RB kl.09.03 d. 11.10.2016 Dagbladet Politiken valgte søndag den 9.10.2016 at trykke bogen Syv År Med PET trods fogedforbud.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
Arkivfoto:PET stævner JP/Politkens Hus for at bringe omstridt PET-bog. PET kræver 15 millioner kroner i bøde til Politiken og fængsel til chefredaktør Christian Jensen.e RB kl.16.56 d.03.02.2017 Arkivfoto: PET beder byret om at ophæve forbud mod omstridt bog.Se RB kl.09.03 d. 11.10.2016 Dagbladet Politiken valgte søndag den 9.10.2016 at trykke bogen Syv År Med PET trods fogedforbud.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har anlagt en  straffesag mod JP/Politikens Hus og Politikens ansvarshavende chefredaktør, og kræver, at mediekoncernen bliver idømt en bøde på mindst 15 millioner kroner, fordi Politiken i et særtillæg i oktober bragte den omstridte PET-bog.

Da det var Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, som besluttede at offentliggøre bogen, kræver PET ham idømt en fængselsstraf på fire måneder.

Det fremgår af en stævning fra Kammeradvokaten på vegne af PET, som er overbragt til Politikens redaktion på Rådhuspladsen.

PET fik i oktober Københavns Byret til at nedlægge forbud mod at bringe indhold fra en bogom den forhenværende PET-Chef, “Syv år for PET - Jakob Scharfs tid”. Forbuddet skyldtes at Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Poul Madsen, havde varslet, at Ekstra Bladet den følgende dag ville bringe historier om bogens indhold. Det mente PET ville kunne skade efterretningstjenestens arbejde og dermed rigets sikkerhed, og fik udstedt et forbud via byretten.

Trods forbudet valgte Politiken i et særtillæg få dage efter at bringe PET-bogen i sin fulde længde, og avisens chefredaktør Christian Jensen er ikke overrasket over stævningen.

- Det er et helt forventeligt, at PET ville komme med et krav, siger han til Politiken.

I stævningens formulering argumenterer efterretningstjenesten for en straf, der lægger vægt på »lovovertrædelsens grovhed, karakter og omfang«, og som vil »fratage incitamentet, herunder et økonomisk incitament og image-markedsføringsmæssigt incitament til at gentage sådan en overtrædelse«.

JP/Politikens Hus kærede byrettens afgørelse om forbuddet til Østre Landsret, og tabte. Østre Landsret stadfæstede efterfølgende, at forbuddet var berettiget, selv om PET på tidspunktet, hvor forbuddet blev udstedt, ikke havde haft adgang til hoevdparten af bogens indhold.

Bogen er skrevet af journalist Morten Skjoldager og udkommet på forlaget People's Press

Efter at have læst bogens bagsidetekst varslede PET, at bogen ville kunne indeholde oplysninger, som ville være nødvendige at tilbageholde af hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar

PETs advokat mener, at offentliggørelsen primært tjente JP/Politikens økonomiske interesser, og argumenterer for, at det er en skærpende omstændighed, at avisen »uden nævneværdig forsinkelse og besvær« kunne have afventet landsrettens stillingtagen til, om forbuddet skulle fortsættes.

JP/Politikens Hus har i Østre Landsret plæderet for, men ikke fået medhold i, at forbuddet mod at bringe indhold fra PET-bogen blev rettet mod de forkerte, da det blev udstedt mod mediekoncernen og dets direktion. Det burde retteligt have været rettet mod de ansvarshavende chefredaktører, som ifølge medieansvarsloven er ansvarlige for det indhold, der bringes i deres aviser. Det er dem der kan sagsøges, hvis lovstridige oplysninger bringes i spalterne.

Torsdag fik brancheorganisationen Danske Medier dog tilladelse af Procesbevillingsnævnet til at få dette spørgsmål bragt videre for Højesteret. Ifølge Christian Jensen er dette spørgsmål så principielt, at det må afklares, før han med sin advokat møder i retten for at forsvare sig i den kommende straffesag.

»Vi har derfor anmodet om at få sagen udsat, til Højesteret har taget stilling. Det er helt afgørende at finde ud af, hvem den rette adressat for forbuddet er«, siger Christian Jensen, der ikke mener, at der nogen sinde er blevet udstedt et forbud mod ham.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.