Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinder spiller større rolle i militant islamisme i Danmark

Børn og mindreårige opholder sig i områder hos Islamisk Stat og kan være en udfordring, når de vender hjem.

København. Flere kvinder markerer sig som aktive i islamistiske miljøer i Danmark, hedder det i en ny vurdering af terrortruslen.

De spiller en aktiv og selvstændig rolle, og de kan have en radikaliserende indflydelse på andre - også deres børn.

Det er et af budskaberne i vurderingen fra Center for Terroranalyse (CTA) under Politiets Efterretningstjeneste. Den er offentliggjort tirsdag.

"CTA vurderer, at angreb eller angrebsforsøg udført af kvinder i andre vestlige lande kan inspirere kvindelige militante islamister i Danmark," hedder det blandt andet.

I øvrigt noteres det, at mindst 145 personer er rejst ud for at deltage i kampe i Irak og Syrien.

Lidt under halvdelen befinder sig nu i Danmark, mens en fjerdedel har mistet livet under kampene.

Af de udrejste, som befinder sig i konfliktzonerne, udgør kvinder cirka en tredjedel, mener CTA.

Samtidig understreges det dog, at flertallet af udrejste er yngre mænd.

Når de vender hjem til Danmark, kan de være "radikaliserede, brutaliserede og voldsparate," lyder advarslen.

Disse personer medfører en øget terrortrussel mod Danmark - også fordi de kan bidrage til radikalisering af for eksempel kriminelle.

Blandt de udrejste er desuden mindreårige, fortæller chefen for CTA, Søren Jensen.

- Der opholder sig også børn og mindreårige i IS-kontrollerede områder. Og med de forfærdelige ting, der foregår i områderne, må man formode, at de bliver alvorligt påvirkede af de ting, de oplever.

- Det kan blive en udfordring, når de vender hjem, siger Søren Jensen.

I øvrigt mener analytikerne i CTA, at den mest sandsynlige form for terror i Danmark vil være simple angreb, som udføres med lettilgængelige midler og efter kort planlægning.

Her tænker man på angreb, hvor der bruges stikvåben, skydevåben, bomber - "eller andre forhåndenværende midler."

Overordnet bedømmes terrortruslen mod Danmark som alvorlig. En lignende konklusion kunne læses i den foregående vurdering, som blev udsendt i april sidst år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.