Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Penkowa beskyldes for at slå plat på ulykkelige piger

Den omstridte forsker Milena Penkowa, der flere gange er dømt for fusk, risikerer at miste sin autorisation.

Hjerneforsker Milena Penkowa efter domsafsigelsen i Østre Landsret torsdag d. 8 september 2016 i København. Penkowa blev frikendt for groft dokumentfalsk. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
Hjerneforsker Milena Penkowa efter domsafsigelsen i Østre Landsret torsdag d. 8 september 2016 i København. Penkowa blev frikendt for groft dokumentfalsk. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

Hjerneforskeren Milena Penkowa, der flere gange er kendt skyldig i videnskabelig svindel, risikerer at miste sin autorisation som læge.

Det sker, fordi hun advarer mod HPV-vaccine og mod en betaling på 2500 kroner tilbyder piger afhjælpning af påståede bivirkninger.

Myndighederne er nu gået ind i sagen, skriver Weekendavisen fredag.

- Vi har i første omgang bedt Penkowa om en skriftlig redegørelse, ligesom hun nok også vil blive indkaldt til en samtale, oplyser kontorchef Anette Lykke Petri fra Styrelsen for Patientsikkerhed til avisen.

På Facebook skriver Penkowa, at der er videnskabeligt belæg for, at vaccinen, som beskytter mod livmoderhalskræft, er skadelig.

Det er stik imod den officielle anbefaling, som fastslår, at fordelene ved HPV-vaccinen langt overgår ulemperne, og at alle seriøse undersøgelser viser, at der ikke er flere bivirkninger ved denne vaccine end ved andre.

Overlæge Morten Frisch fra Statens Serum Institut betragter Penkowas tilbud som spekulation i ulykkelige menneskers frustrationer:

- Det lugter langt væk af, at hun udnytter en trængt gruppe af personer, som føler sig i konflikt med myndigheder og autoriteter, siger han til Weekendavisen og gør opmærksom på, at Penkowa aldrig har forsket i HPV-vaccine.

- Men som læge har hun den formelle baggrund til at kunne dupere folk, der ikke kan skelne skidt fra kanel, og på den måde kan hun score honorarer for noget, der formentligt i bedste fald er virkningsløst, siger Morten Frisch.

Milena Penkowa har længe været i offentlighedens søgelys, da hun i starten af 00'erne var en stjerneforsker, der i 2009 modtog EliteForsk-prisen og et større millionbeløb.

Det viste sig dog, at Milena Penkowa havde fusket med sin forskning, og hun fik frataget prisen i 2011.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.