Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pengemangel udløser bombepause

I tre til fem år kan danske kampfly ikke deltage i internationale missioner. Det splitter blå blok. Liberal Alliance er parat til et grundlæggende opgør med Danmarks aktivistiske udenrigspolitik.

Regeringen lægger op til, at Danmark skal købe 27 kampfly af typen F-35 Joint Fight Striker, men financieringen af købet betyder, at det i mellem tre og fem år ikke vil være muligt for Danmark at deltage med kampfly i krigsoperationer. Det reagerer partierne i blå blok vidt forskelligt på. Foto: Tom Reynolds/Reuters/Lockheed Martin/Reuters
Regeringen lægger op til, at Danmark skal købe 27 kampfly af typen F-35 Joint Fight Striker, men financieringen af købet betyder, at det i mellem tre og fem år ikke vil være muligt for Danmark at deltage med kampfly i krigsoperationer. Det reagerer partierne i blå blok vidt forskelligt på. Foto: Tom Reynolds/Reuters/Lockheed Martin/Reuters

De har bombet serbiske territorier, de har bombet i Afghanistan, i Libyen, i Irak og i Syrien. Men fra 2022 og tre til fem år frem er der lagt op til, at danske kampfly mest af alt skal cirkle rundt over Danmark. Købet af nye kampfly kommer til at betyde en årrække uden danske kampfly i krig, lyder oplægget fra regeringen, inden Folketinget i den kommende tid lander den endelige købsaftale om nye kampfly.

Torsdag fortalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Peter Christensen (V), at regeringen gerne vil købe 27 styk af den amerikanske F-35A Joint Strike Fighter, som var absolut storfavorit blandt tre kandidater. Samtidig varsler regeringen, at købet vil medføre en pause fra 2022 til 2024 for danske kampfly på internationale operationer, og at Danmarks operative kapacitet i luften først vil være på fuld styrke i 2027.

Man kunne fristes til at tro, at bombepausen var udløst af, at Joint Strike Fighter endnu ikke er færdigudviklet. Men Forsvarsministeriet skriver til Berlingske, at selv hvis Danmark skulle vælge en af de to øvrige kampflykandidater – amerikanske Super Hornet eller europæiske Eurofighter Typhoon – vil det »ikke reducere længden af den periode, hvor danske kampfly ikke vil kunne deltage i løsning af internationale opgaver«.

Sagt på jævnt dansk: Det er ikke typevalget, der udløser bombepausen. Det er den måde, man lægger op til at købe flyet. Eller sagt endnu mere ligeud: Det skyldes pengemangel. Havde Danmark rigeligt med penge, kunne vi købe alle de nye fly på én gang. Som Forsvarsministeriet selv formulerer det i et svar: »Indfasningen hænger sammen med »den finansieringsløsning, som regeringen lægger op til, der afbalancerer hensyn til økonomi og operative opgaver.«

Regeringen regner med, at de 27 fly alt i alt løber op i 56,4 milliarder kroner, hvoraf selve anskaffelsen beløber sig til omtrent 20 milliarder kroner. Der er lagt op til, at købet skal holdes inden for forsvarets budget.

Pause i udsendelse af fly passer LA godt

Den varslede pause for danske kampfly i krig deler blå blok. Dansk Folkeparti vil have flyene indfaset hurtigere, også selv om det koster penge.

»Vi vil gerne undgå, at vi får tre år, hvor vi ikke kan deltage i internationale operationer. Tænk, hvis det er helt nødvendige internationale operationer, hvor vi ellers risikerer at få terrorister i Danmark,« siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF).

De Konservative har argumenteret for flere fly, mindst 30, og vil have økonomien bag købet gransket nøje.

»Selvfølgelig vil vi gerne have de fly noget hurtigere, men vi vil også gerne have nogle flere fly, så det er svært at veje de to forhold op mod hinanden,« siger partiets forsvarsordfører, Rasmus Jarlov.

Til gengæld passer det Liberal Alliance (LA) fint, at der kommer en pause, hvor danske fly ikke kan sendes i krig. Partiet arbejder på at gøre op med Danmarks aktivistiske udenrigspolitik. I stedet ønsker LA en »aktiv udenrigspolitik«, fremhæver partiets forsvarsordfører, Leif Mikkelsen.

»Så det er kun fint, hvis der kommer en periode, hvor vi ikke kan rykke ud, for det vil passe med vores politik,« siger han. »Vi er nødt til at diskutere, om vi får nok ud af vores aktivistiske udenrigspolitik. Vi kan ikke tvinge andre til at tage vores demokrati ved at bombe dem.«

Leif Mikkelsen uddyber, at aktiv udenrigspolitik dækker over, at det er i orden at gå i krig, når vi medvirker til konfliktløsning og beskytter nogen mod overgreb.

»For eksempel når vi beskytter den syriske befolkning mod overgreb fra Islamisk Stat,« siger han.

Det lyder som en mudret grænse – man kan vel også argumentere for, at vi beskyttede afghanere mod Taleban eller irakere mod Saddam Hussein?

»Ja, det er ikke nemt. Men vi skal have diskussionen, og fremover sætter vi beskyttelse øverst. Er vi i tvivl, skal vi holde os væk. Faktisk skal vi i højere grad bare holde os væk,« siger Leif Mikkelsen, som mener, at det netop er liberal politik ikke at blande sig: »Folk skal tage ansvar for deres eget liv. Det betyder også, at vi ikke skal forsøge at indføre demokrati i kulturer, hvor demokrati ikke passer ind. Det flugter godt med en liberal holdning at være mindre aktivistisk. Vi kan ikke redde hele verden.«

Venstres forsvarsordfører, Peter Juel Jensen, understreger, at han først lige er blevet klar over, at købet af nye kampfly udløser et gab, hvor danske kampfly ikke kan rykke ud.

»Det er ikke optimalt. Og det er et pænt stort signal, for Danmark har jo altid stillet op, når der er blevet sendt bud efter danske fly. Men vi vil fortsat føre en aktivistisk udenrigspolitik, bare ikke med kampfly i en periode,« siger han.

Han anerkender, at finansieringsmodellen formentlig er et udtryk for, at statskassen ikke ligefrem bugner.

»Det er vist ingen statshemmelighed, at vi er økonomisk udfordret,« siger Peter Juel Jensen, som samtidig tilføjer, at Venstre er opmærksom på, at det fremtidige forsvar har brug for flere penge.

Signalværdien ligger i, om vi tager afsted

De danske F-16-kampfly bombede serbiske stillinger i krigen mellem serbere og kosovoalbanere i 1999, Taleban i begyndelsen af Afghanistan-krigen i 2002, over Libyen i 2011, over Irak i 2014 og senest over Irak og Syrien. Set i det lys er det ikke en voldsom erklæring, at Danmark vil trække sig ud i en årrække, vurderer major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet.

»På andre tidspunkter er der gået ni år imellem, at kampflyene har været i krig. Vi kan sende andre kapaciteter i stedet. Det afgørende signal ligger i, om vi tager af sted. Ikke om det lige er med kampfly,« siger Karsten Marrup.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.