Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Patientforeninger vil sikre fortrolighed i sundhedsvæsen

Det bør jo for pokker ikke kunne lade sig gøre, siger Sinds formand om fejlleveret brev fra Seruminstituttet.

Sundhedsoplysninger fra Statens Serum Institut endte ved en fejl hos et kinesisk firma på Østerbro. Scanpix/Kasper Palsnov
Sundhedsoplysninger fra Statens Serum Institut endte ved en fejl hos et kinesisk firma på Østerbro. Scanpix/Kasper Palsnov

Det er katastrofalt, at sundhedsoplysninger og cpr-numre ved en fejl kan ende hos en privat kinesisk virksomhed.

Det mener landsformand Knud Kristensen fra Sind, der er er en patientforening for sindslidende.

- Det bør jo for pokker ikke kunne lade sig gøre. Man bør statuere et eksempel og få placeret et ansvar. Det er så kritisabelt.

- Hvis man ikke kan have tiltro til, at det, man siger til sundhedsvæsenet, forbliver privat, så nedbryder vi hele fundamentet for vores sundhedsvæsen, lyder det fra Knud Kristensen.

Han mener ikke, at man bare kan trække på skuldrene over dårlig sikkerhed i omgangen med sundhedsoplysninger.

- Det er jo ikke sikkert, at oplysningerne kommer ud. Men når sådan noget her sker, er der en risiko. Når ens sundhedsoplysninger kommer ud, kan det jo have nogle grimme konsekvenser.

- Potentielle arbejdsgivere, bekendte eller naboer skal ikke nødvendigvis kende ens sundhedsoplysninger, siger han.

Hos Patientforeningen, der oprindeligt er startet som en støtteforening til et privathospital, mener formand Niels Jørgen Langkilde, at episoden kalder på, at man ser mere overordnet på datasikkerheden i sundhedsvæsenet.

- Tiden er inde til, at man nedsætter en kommission til at gennemgå datasikkerheden og databehandlingen på sundhedsområdet. Det skal man gøre, så patienterne igen kan føle sig trygge ved at aflevere informationer til sundhedsvæsenet, siger han.

Reaktionerne kommer, efter det onsdag kom frem, at et brev fra Statens Serum Institut til Danmarks Statistik i februar 2015 ved en fejl endte hos en kinesisk virksomhed på Østerbro. I brevet var to cd'er med mere end fem millioner cpr-numre og tilknyttede sundhedsoplysninger.

Oplysningerne var ikke beskyttet eller krypteret.

De involverede myndigheder mener at vide, at ingen uvedkommende fik adgang til de følsomme oplysninger. Den medarbejder, der i første omgang åbnede det fejlleverede brev, skyndte sig eget udsagn at aflevere cd'erne til rette vedkommende hos Danmarks Statistik.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.