Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Patienterne går ikke glade hjem, fordi jeg har skrevet deres puls to steder«

To ud af tre sygeplejersker bruger en halv time om dagen på, hvad de anser som unødvendig dokumentation. Danske Regioner lover friere rammer med nye nationale mål, og Dansk Sygeplejeråd tror på færre overflødige opgaver fremover.

»Jeg vil hjertens taste og tjekke og dokumentere, men kun når jeg vurderer, at der er grund til det.« siger Susann Carlsen, der er sygeplejerske på Sjællands Universitetshospital i Køge. Hun ser frem til den nye model til kvalitetssikring, men er skeptisk på både patienter og personales vegne. Foto: Olafur Steinar Gestsson
»Jeg vil hjertens taste og tjekke og dokumentere, men kun når jeg vurderer, at der er grund til det.« siger Susann Carlsen, der er sygeplejerske på Sjællands Universitetshospital i Køge. Hun ser frem til den nye model til kvalitetssikring, men er skeptisk på både patienter og personales vegne. Foto: Olafur Steinar Gestsson

Når patienter vågner op efter en operation på Sjællands Universitetshospital i Køge, bliver de kørt ind på opvågningsstuen og får målt blodtryk, puls og vejrtrækning. Næste stop for de ortopædkirurgiske patienter med eksempelvis knoglebrud er på afdelingen hos sygeplejerske Susann Carlsen og hendes 24 kollegaer. Og selv om patientens målinger er helt friske, skal personalet måle og tjekke og taste ind igen, forklarer hun. En opgave, der for Susann Carlsen tager et kvarters tid per patient.

»Computeren skal startes, jeg skal logge ind og logge ind igen. Så skal jeg måle og notere og måle og notere, og det kan altså godt virke en anelse overflødigt, når patienten lige har været gennem nøjagtig samme tur et andet sted,« siger hun og tilføjer:

»Jeg vil hjertens taste og tjekke og dokumentere, men kun når jeg vurderer, at der er grund til det. Når værdier skal tastes to gange, eller når jeg skal vurdere og skrive ned, om en stærk, ung mand har risiko for at falde, så sidder jeg med følelsen af, at jeg kunne gøre mere gavn ved at spørge fru Jensen, om hun har det godt, og hvad hun tænker om at skulle udskrives og overlades til sig selv,« siger hun.

Susann Carlsen er en af de mange sygeplejersker, som ofte føler, at rigide regler, der medfører mange tasteopgaver, stjæler kostbar tid fra patienterne.

For nylig viste en Megafon-undersøgelse foretaget for Dansk Sygeplejeråd, at to ud af tre hospitalssygeplejersker finder en del af dokumentationen i det daglige arbejde unødvendig. Ifølge målingen mener de, at 31 minutter ud af de 105 minutter, de dagligt bruger på dokumentation, er spild af tid.

»Sygeplejersker skal registrere og dokumentere. Det er en vigtig del af arbejdet for at sikre en høj kvalitet på sygehusene med de bedst mulige forløb for patienterne. Men det er jo spild af ressourcer at bruge tid på noget, som ikke giver mening, og de kræfter kunne bruges langt bedre på patienterne,« siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, og understreger, at ansvaret er delt mellem medarbejderne og sygehusledelsen, regionerne og Sundhedsministeriet.

Nye og mere enkle mål på vej

Sygeplejerskerne har gennem længere tid givet udtryk for deres utilfredshed med systemet, og det ser nu ud til at have givet pote et stykke hen ad vejen.

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som skulle kvalitetssikre sundhedsvæsenet, blev skrottet ved årsskiftet, og regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) arbejder på en afløser, som blandt andet skal nedbringe de mange registreringer og proceskrav på sygehusene.

Med den forhenværende model skulle sygehusene hvert tredje år kunne fremlægge dokumentation for at have levet op til mere end 100 akkrediteringsstandarder med over 450 såkaldte indikatorer.

Kvalitetsmodellens arvtager bliver otte nye nationale mål, der hver især tilknyttes mellem en og fem indikatorer, såsom hjertedødelighed, sygehuserhvervede infektioner og kræftoverlevelse.

Målene bliver udrullet i løbet af 2017, og formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), garanterer, at sygehusene dermed får værktøjerne til at rydde op i bunken af unødige dokumentationsopgaver.

»Nu fjerner vi lovgivningsmæssigt de overordnede rammer, der kan få sygeplejerskerne til at føle, at de dokumenterer til ingen verdens nytte. Så er det i høj grad op til de enkelte klinikker at få ryddet op i systemerne, og her har sygeplejerskerne et ansvar for at gå til deres egen ledelse og foreslå, hvor i arbejdsgangen man kan luge ud,« siger Bent Hansen og tilføjer:

»Vores opgave som politikere bliver så at holde fingrene i ro og ikke iværksætte den ene undersøgelse efter den anden, fordi der opstår nogle enkeltsager hist og her.«

Håb om mere tid ude på stuerne

Hos Dansk Sygeplejeråd er der ligeledes optimisme at spore.

»Den nye model vil give sygeplejerskerne mere indflydelse og bringe dem tættere på de overordnede mål, og jeg forventer klart, at forenklingen vil føre til færre registreringer, så vi kan frigøre noget af den tid, de bruger på unødige opgaver i dag,« siger Grete Christensen.

Foruden udfasningen af kvalitetsmodellen kan Susann Carlsen og kollegaerne se frem til en sprit ny fælles IT-platform, som er ved at blive indført i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Her vil man bl.a. samle alle oplysninger om patienten i én journal og dermed søge at komme en del af dobbeltarbejdet til livs.

Susann Carlsen vil se forbedringerne, før hun tror dem. Håbet har hun dog – om færre overflødige arbejdsopgaver og mere tid ude på stuerne.

»Jamen, det ville være fantastisk, både for os og for patienterne,« siger hun og fortsætter:

»For patienterne går ikke glade hjem, fordi jeg har skrevet deres puls to steder. De går glade hjem, fordi de har følt sig godt behandlet, og fordi jeg har brugt min faglighed, så den gav mening og fik dem til at føle sig i sikre hænder.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.