Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Patienterne: 52.000 vejledninger er for mange

Der bruges mange kræfter på kontrol og dokumentation, men det får ingen konsekvenser, når kvaliteten ikke er i orden, lyder kritik fra patientorganisation.

Rapporter, instrukser, vejledninger, indberetninger ...
Rapporter, instrukser, vejledninger, indberetninger ...

Alt for mange ressourcer bruges på kontrol og dokumentation – og på at opstille standarder, instrukser og vejledninger til læger, sygeplejersker og andre medarbejdere. Alene Region Hovedstaden og Region Sjællan­d har tilsammen ca. 52.000 retningslinjer.

Alligevel er det langtfra alle patienter, der oplever at få en sikker og effektiv behandling.

Det er ikke godt nok, vurderer direktør i Danske Patienter Morten Freil, som mener, at der har været alt for stort fokus på at øge aktiviteten – operationer, undersøgelser etc. Det har været med til at sikre meget korte ventelister, men der har ikke været nær den samme opmærksomhed på kvaliteten af behandlingen.

»Det er år efter år, at vi ser, at der er problemer med kvaliteten. Det fortsætter og fortsætter, uden at det får konsekvenser hverken ledelses- eller styringsmæssigt. Det er meget alvorligt for en sygehusledelse, hvis budgetterne og aktivitetsmålene skrider. Men hvis man ikke når i mål med kvaliteten, sker der ikke noget,« siger Morten Freil.

Danske Patienters direktør henviser bl.a. til de standarder – kaldet indikatorer – som ifølge faglige eksperter skal være opfyldt for at give patienterne den optimale behandling.

Det kan være i forhold til forskellige undersøgelser og tildeling af en bestemt type medicin. Men blandt apopleksi-patienter får kun 59 pct. opfyldt alle relevante indikatorer, mens det for KOL-patienter er 68 pct. Blandt danskere, som er så uheldige at pådrage sig et brud på lårbenet, får 57 pct. hele »pakken«.

Blandt politikere i regionerne er der også en erkendelse af, at for mange patienter ikke får den optimale kvalitet.

»Der er et klart behov for forbedringer. På nogle punkter er vi ikke ordentligt med fremme. Men vi har et godt overblik over, hvor vi skal sætte ind, når vi nu skal i gang med at lave en kvalitetsplan. Patienterne skal have hele pakken, og medarbejdernes engagement og faglighed skal i spil, så det ikke bare handler om at følge regler og retningslinjer,« lyder det fra formanden for sundheds­udvalget i Danske Regioner, regionråds­formand Ulla Astman (S).

Sundhedsudvalgets formand er også formand for bestyrelsen i Dansk Selskab for Patient­sikkerhed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.