Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Patienter på stribe får aflyst store hjerteoperationer på Riget

221 patienter har indtil nu i år fået aflyst og udsat deres operation på hjertecentret på Rigshospitalet, viser ny opgørelse. Foruroligende og utilfredsstillende, lyder det fra patienter og politikere. Den ansvarlige chef afkræves nu en forklaring.

221 patienter har indtil nu i år fået aflyst og udsat deres operation på hjertecentret på Rigshospitalet, viser ny opgørelse.
221 patienter har indtil nu i år fået aflyst og udsat deres operation på hjertecentret på Rigshospitalet, viser ny opgørelse.

Til trods for politisk opmærksomhed om problemet og løfter om forbedringer får alvorligt hjertesyge danskere fortsat aflyst og udsat deres livreddende operationer i stort – og også stigende - omfang.

Fra årsskiftet og frem til 31. august i år har 221 patienter fået udsat deres hjerteoperation på landets største hjertecenter på Rigshospitalet.

Dermed kan antallet af aflyste blive rekordhøjt og nå op omkring 300, efter at antallet af aflysninger har ligget på mellem knap 200 og 250 om året de seneste tre år.

Dét fremgår af en embedsmands-orientering til politikere i Region Hovedstaden, som udløser hård kritik fra Hjerteforeningen.

»Det er meget foruroligende. Det handler jo om liv og død. Det kan få fatale konsekvenser og føre til psykiske sammenbrud blandt patienter, når deres operationer bliver udsat,« siger direktør Kim Høgh.

Ifølge orienteringen er høje antal udsatte operationer en konsekvens af »en høj kapacitetsudnyttelse på tværs af operationsstuer, intensivafsnit og sengeafsnit«. Operationsprogrammet på hjertecentret er over de seneste år blevet pakket så tæt, at der ikke i samme udstrækning som tidligere er luft til at håndtere det, hvis der kommer akutte patienter ind, eller en operation trækker ud.

Hjertecentret meldte ellers ud før sommerferien, at der var sat en stribe initiativer i gang for at reducere antallet af aflysninger – og at det også så ud til at hjælpe.

Bl.a. er kapaciteten øget i et såkaldt fast track-enhed for planlagte indgreb, så man skulle blive mindre afhængige af udsving i akutte patienter. Antallet af aflysninger dykkede også i et par måneder i foråret, efter at Berlingske i en række artikler havde sat fokus på problemet.

Men hen over sommeren er antallet af aflysninger steget på ny, så der i gennemsnit aflyses 25-30 operationer om måneden. Hjertecentret udfører ca. 1.900 operationer om året, og andelen af aflyste indgreb ligger således på ca. 15 pct., selv om centret har en målsætning om, at højst fem pct. må udsættes.

De tal vækker frustrationer blandt politikerne i regionen, der nu vil kræve, at chefen fra hjertecentret møder personligt frem i sundhedsudvalget og kommer med en forklaring på årsagerne, hvad Rigshospitalet gør for at rette op på situationen, og om der fra politisk hold kan gøres noget for at reducere problemet.

»Der er alt for mange aflysninger. Det er ikke i orden. Det er klart, at problemet ikke kan løses på én dag, men de ting, de hidtil har lavet, ser jo ikke ud til at virke. Derfor skal vi have vide, hvorfor det ikke bliver bedre, og hvad der skal til, for at det bliver det,« siger gruppeformand Leila Lindén (S).

Hjerteforeningen presser også på for at få flere oplysninger om problemets omfang på landsplan. Sundhedsministeriet har ikke kunnet hjælpe, fordi man i 2011 besluttede at afvikle de halvårlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen om aflyste operationer i det hele taget.

Hjertecentret i Aarhus har oplyst, at man stort set ikke længere har aflysninger hér, men ifølge Kim Høgh har Hjerteforeningen fået patient-beretninger om, at der også andre steder i landet forekommer jævnlige aflysninger af hjerte-indgreb.

Han henviser også til, at der på det seneste har været historier om aflysninger på andre sygdoms-områder, ikke mindst inden for kræft-behandling.

»Det er utilfredsstillende, at vi ikke har bedre indsigt i problemerne med aflysninger. Noget kan tyde på, at det er større end som så og ikke kun er noget, der foregår på Rigshospitalets hjertecenter. Derfor bør der være en dialog mellem regionerne og sundhedsministeren om aflysningerne,« siger Kim Høgh.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.