Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pas på valuta-fupnummer på rejsen

Det er blevet mere og mere udbredt, at man bliver spurgt om, hvilken valuta man vil betale i, når man er i udlandet. Og her skal man holde tungen lige i munden.

Det kan virke trygt og rart at betale i kroner, når man på sin ferie skal betale for et restaurantbesøg. Men lad være med det, for det er alt for dyrt. Free/Kristian Kirk Mailand/maimento
Det kan virke trygt og rart at betale i kroner, når man på sin ferie skal betale for et restaurantbesøg. Men lad være med det, for det er alt for dyrt. Free/Kristian Kirk Mailand/maimento

Det kan blive ekstra dyrt at være på ferie, hvis man ikke er opmærksom på et valutatrick, som først sås i butikker, men siden har spredt sig til restauranter og hæveautomater.

Det handler om, hvorvidt man med sit internationale hævekort som visadankort eller mastercard vil betale med lokal valuta eller egen valuta.

Det er en service, der bliver kaldt »dynamic currency conversion«. Men ifølge Forbrugerrådet Tænk har det ikke rigtig noget med en service at gøre, men kan bedre betegnes som en faldgrube, man skal undgå.

Man støder blandt andet på fænomenet, når man skal betale for en vare i en butik og stikker sit kort i terminalen, der så spørger, om man vil betale med danske kroner eller i lokal valuta.

»Det er altid en dårlig idé at betale i egen valuta, man skal altid vælge lokal valuta,« siger Troels Holmberg, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Ved at vælge egen valuta bliver der nemlig lagt et gebyr på eksempelvis tre procent af varens pris oveni, som butikken eller restauranten derefter deler med kortudbyderen.

Og det er et langt højere gebyr, end hvis man vælger den lokale valuta, siger Troels Holmberg. Der vil det vil typisk ligge på 1-1,5 procent.

»Muligheden for at betale i kroner har på det seneste også spredt sig til hæveautomater, så her kan man blive stillet over for spørgsmålet, om man vil hæve til den valutakurs, man bliver oplyst, eller om man vil hæve til en valutakurs, der ikke kan oplyses om,« siger Troels Holmberg og fortsætter:

»Og her skal man altså vælge den kurs, de ikke kan fortælle noget om, for så er det den almindelige valutakurs på ens kort, man betaler med,« siger han.

Så vælg aldrig at hæve beløbet omregnet til danske kroner, når du står ved en hæveautomat.

»Det er det samme fupnummer som i butikkerne, hvor omvekslingen sker til en dårlig kurs,« siger Troels Holmberg.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på forbrug.dk også sat fokus på fænomenet som en af syv huskeregler, når man bruger betalingskort på ferien.

»Som tommelfingerregel skal du huske, at en transaktion foretaget i danske kroner vil være dyrere end den samme transaktion foretaget med den lokale valuta,« skriver forbrug.dk.

/ritzau fokus/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.