Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pas på kanelen – og champignon, kartofler og ris

Fødevarer er ikke sunde og sikre, blot fordi de er naturlige. Ifølge eksperter er der talrige fødevarer, vi bør vare os for. Tag bare champignonen.

Foruden kanel kan også indtagelse af kartofler, champignon, squash, ris, lakrids, bønner, tomater, hyldebær og nødder potentielt udgøre en sundhedsrisiko.
Foruden kanel kan også indtagelse af kartofler, champignon, squash, ris, lakrids, bønner, tomater, hyldebær og nødder potentielt udgøre en sundhedsrisiko.

I de seneste dage har mange fået julerisengrøden galt i halsen ved nyheden om, at man skal vare sig for det liflige krydderi kanel.

Eller rettere for giftstoffet kumarin, der findes i særligt høje koncentrationer i den billigste og mest almindelige form for kanel, kassiakanel.

For høje doser af kassiakanel kan medføre leverskader, ikke mindst hos mindre børn, hvorfor EU har indført grænseværdier for kumarin i eksempelvis vores elskede kanelsnegl eller »dræbersneglen«, som vittige hoveder har døbt den.

Kanel er imidlertid langtfra den eneste naturlige og helt almindelige fødevare, der under visse omstændigheder kan forsyne dig med alt fra mavekrampe til dødbringende kræft.

Ifølge Fødevarestyrelsen bør vi også vare os for kartofler, champignon, squash, ris, lakrids, bønner, tomater, hyldebær og nødder – for nu blot at nævne nogle af de potentielt farlige af slagsen.

De indeholder nemlig alle i større eller mindre grad naturlige giftstoffer.

»Mange mener, at det er et godt argument, at når bare der er tale om naturlige fødevarer, er de også sunde og ufarlige. Sådan er virkeligheden bare ikke,« forklarer seniorrådgiver Kirsten Pilegaard, DTU Fødevareinstituttet.

Undrer sig over latterliggørelse

Hun peger blandt andet på ganske almindelige champignon, der indeholder såkaldte phenylhydraziner, der mistænkes for at være kræftfremkaldende.

»Anbefalingen er, at man ikke bør spise mere end to kilo årligt, og det gælder alle champignonarter,« forklarer hun.

Som forsker i giftige fødevarer har Kirsten Pilegaard i nogen grad undret sig over den latterliggørelse, som »kanel-gate« har fået i dele af pressen, herunder af en læge, der har påpeget, at han aldrig har hørt om kanelforgiftning.

»Symptomerne på kumarinforgiftning er leverproblemer – gulsot, ondt i maven, mørk urin. Men hvor stor er sandsynligheden for, at en læge opdager, at et leverproblem lige netop skyldes for stort indtag af kassiakanel? Nogle kan sagtens være blevet syge, uden at man har identificeret den sammenhæng,« forklarer hun.

Samtidig understreger hun, at man skal udvise generel forsigtighed, når man går ud i naturen for at finde råvarer til det nye nordiske køkken.

Ramsløg kan forveksles med giftige liljekonvaller eller med den potentielt dødbringende høsttidløs. Og man bør ikke spise rå hyldebær eller presse de mørke bær til smoothies, for så venter en grim maveforgiftning med diarré og opkast.

»Det vigtigste er, at vi spiser varieret og med omtanke. Og selv holder jeg da meget af en kanelsnegl i ny og næ,« lyder det afslutningsvist fra gifteksperten.

Se også: Her kan du finde en række økonomiske analyser af virksomhederne inden for fødevareindustrien - øl, sodavand, cider, te og vin.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.