Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pas på: Friskplukkede muslinger kan indeholde gift

Der er risiko for, at muslinger og østers samlet ved Vesterhavet kan gøre dig alvorligt syg.

Man skal passe på med at spise østers og muslinger fra Vadehavet i den kommende tid. Scanpix/Henning Bagger
Man skal passe på med at spise østers og muslinger fra Vadehavet i den kommende tid. Scanpix/Henning Bagger

København. Har man samlet muslinger eller østers ind fra Vesterhavet, skal man tøve med at sætte tænderne i skaldyrene.

Fødevarestyrelsen oplyser nemlig, at der er fundet algegift i muslinger samlet ved Horns Rev i Vesterhavet.

Selv om de giftige muslinger er samlet langt fra kysten, er det usikkert, hvor udbredt algegiften er, og derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at man samler muslinger og østers i Vadehavet den kommende tid.

Ifølge Fødevarestyrelsen kan algegiften flyttes med strømmen, og derfor kan det ikke afvises, at algegiften også kan have bredt sig langs Vestkysten.

Algegiften, der er fundet i muslingerne, kan gøre personer syg med diarréfremkaldende skaldyrsforgiftning (DSP).

Spiser man muslinger eller østers, der indeholder algegiften, kan det give både diarré og opkast.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man følge med i, hvor og hvornår det igen er sikkert at samle muslinger og østers i Vadehavet.

Alle muslinger, der sælges i Danmark, bliver testet for algegift. Det er derfor fortsat sikkert at købe muslinger i butikkerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.