Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pas på dit hjerte: Udbrændthed er farligere end rygning

Udbrændthed giver endnu højere risiko for hjertesygdom end rygning, forhøjet blodtryk, overvægt, fedme og manglende motion.

Motion er afgørende for at undgå hjertesygdom. Foto: Preben Madsen
Motion er afgørende for at undgå hjertesygdom. Foto: Preben Madsen

Hvis du vil passe på hjertet, ved du sikkert, at det gælder om at undgå rygning, overvægt, forhøjet blodtryk, dårligt kolesterol og fysisk inaktivitet.

Men det viser sig nu, at udbrændthed er endnu farligere: En gennemgående fornemmelse af træthed, opgivenhed og nedtrykthed giver en større risiko for at få en blodprop i hjertet end de traditionelle fysiske faktorer.

»Indimellem kan man som hjertelæge undre sig over, at et ellers sundt og rask menneske får en blodprop i hjertet. Det er også svært at forstå for patienten, når man er en ikke-ryger, der motioner, holder den slanke linje og passer på både kolesterol og blodtryk. Men vi har nu vist, at de psykosociale faktorer er forklaringen. De spiller en langt større rolle end hidtil antaget,« forklarer hjertelæge Peter Schnohr.

Han er en af igangsætterne af den store Østerbro-undersøgelse, hvor tusindsvis af danskere er fulgt siden 1976 for at finde årsagerne til hjertesygdom. 8.882 mænd og kvinder har indgået i undersøgelsen af psyko­sociale faktorers betydning for hjertesydom.

»Vi var meget overraskede over at se, at udbrændthed er den alvorligste risikofaktor, især for mænd. Som læge vil man typisk kun se på de traditionelle risikofaktorer for hjertesygdom, og det er også svært at måle, hvor mange gram stress en patient lider af,« siger Peter Schnohr.

Ikke stress, ikke depression

For nogle år siden blev udbrændthed debatteret som psykiatrisk diagnose under navnet »burnout«. Men i denne sammenhæng er det ikke en diagnose, hvilket heller ikke samlebegrebet »stress« er, og det er ikke klinisk depression, selv om der kan ses overlappende elementer.

I Østerbro-undersøgelsen er udbrændthed målt med 17 spørgsmål, som enhver kan svare ja eller nej til.

Spørgsmålene er udviklet af læger i Holland til at måle det, der nu internationalt kaldes »vital exhaustion«. Direkte oversat til dansk er det snarere »livstræthed«, men heller ikke det er helt dækkende.

»Udbrændthed opstår ikke pludseligt. Det er ofte en kronisk tilstand, hvor man har den her fornemmelse af enorm træthed, opgivenhed og så videre. Og uanset hvad vi kalder det, er det ikke noget, man bliver et lykkeligt menneske af,« siger professor i kardiovaskulær psykologi Susanne S. Pedersen, institutleder ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

Psykosociale faktorer var pjat og føleri

Det er kun de seneste 15-20 år, at man for alvor har anerkendt en »soft science« som psykologien på et område, hvor indsatsen normalt måles i død og indlæggelse.

»Da vi startede Østerbro-undersøgelsen, havde vi ikke de psykosociale faktorer med. Det var noget pjat og føleri. Men selv hjertelæger kan jo blive klogere,« siger Peter Schnohr.

De 8.882 deltagere i undersøgelsen er fulgt i gennemsnit 21,5 år. I den periode fik 1.731 af dem en blodprop i hjertet. 28 procent af blodpropperne hos kvinderne var forårsaget af udbrændthed, hos mændende var det 21 procent.

Det er mange i betragtning af, at der heldigvis er ret få af os, der lider af alvorlig udbrændthed.

Langt flere hjerter er udsat for den lidt mindre risiko ved rygning, forhøjet blodtryk eller overvægt, så alt i alt vejer udbrændthed ikke tungest i den samlede statistik over hjertesygdom.

Men for den enkelte skal det tages dybt alvorligt, siger hjertelægerne,

»Man skal ikke bare bide tænderne sammen og knokle videre. Udover at udbrændthed påvirker ens psyke negativt, kan det have alvorlige fysiske konsekvenser. Det gælder både lægerne og patienterne, at det er noget, man skal tage fat i. Ligesom man kan prøve at stoppe med at ryge, kan man søge hjælp til udbrændthed,« siger Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen.

Motion er dobbelt godt for hjertet

Man kan endnu ikke tage en daglig pille mod udbrændthed, som man kan mod det forhøjede kolesterol og blodtrykket.

Der er ikke påvist gode resultater af at tage antidepressiv medicin mod udbrændthed, og Østerbro-undersøgelsen siger heller intet om, hvorvidt det nedsætter risikoen for hjertesygdom at gribe ind og behandle udbrændtheden.

Men der er målbart gode resultater med at inddrage de psykologiske faktorer i rehabiliteringen af hjertepatienter, efter at de har fået deres blodprop.

»Vi ved, at kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe på depressionslignende tilstande, og vi ved også, at motion er afgørende. Den har dobbelt effekt. Dels er det sundt for hjertet at motionere, og dels får vi frigivet endorfiner, som gør os godt tilpas. Men det er jo svært at tage sig sammen til at motionere, når man har en fornemmelse af komplet udmattelse,« siger Susanne S. Pedersen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.