Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Parforhold endte med anklager om voldtægt

31-årig mand fra Aarhus anklages for flere gange at have taget halsgreb på sin samlever og tiltvunget sig sex med hende. Han nægter sig skyldig.

Retten i Aarhus. 31-årig mand fra Aarhus anklages for flere gange at have taget halsgreb på sin samlever og tiltvunget sig sex med hende. Han nægter sig skyldig.
Retten i Aarhus. 31-årig mand fra Aarhus anklages for flere gange at have taget halsgreb på sin samlever og tiltvunget sig sex med hende. Han nægter sig skyldig.

Et parforhold mellem en 31-årig mand og en 29-årig kvinde fra Aarhus kørte af sporet og udviklede sig angiveligt voldeligt.

Det er baggrunden for en straffesag, som mandag blev indledt ved Retten i Aarhus.

Her anklages manden for at have voldtaget sin samlever, ligesom han anklages for vold og trusler om vold.

To gange tvang han sig ifølge anklagen til sex med kvinden. Det skal være foregået ved, at han lagde sig oven på hende, og hun blev fastholdt til sengen.

De to delte adresse i en lejlighed i Aarhus. Men sidste sommer flyttede kvinden ud og anmeldte manden til politiet.

Den tiltalte nægter sig skyldig i anklagerne.

»Jeg følte ikke, at der på noget tidspunkt var tale om voldtægt. Det var et spil, vi havde kørende,« sagde han mandag i retten.

De skiftedes til at dominere hinanden i sengen, forklarede han og afviste, at han nogensinde har været voldelig over for kvinden.

Han ser sig selv som den angrebne part og beskylder kvinden for at have nikket ham en skalle og søgt at kvæle ham med et kabel.

»Vi snakkede mange gange om at gå i parterapi, men fik det aldrig gjort. Det skulle vi nok have gjort i bagklogskabens lys,« sagde han.

Kvinden skal også afgive forklaring i sagen, men det kommer til at foregå for lukkede døre.

Anklageren går efter en straf på mindst fire års fængsel.

Straffen for voldtægt blev skærpet i 2016, således at voldtægt som udgangspunkt nu straffes med tre år og seks måneders fængsel - et år mere end tidligere.

Er der skærpende omstændigheder, går strafferammen for voldtægt op til otte års fængsel.

Antallet af anmeldte voldtægter har været stigende fra 968 i 2016 til 1442 i 2017. Det oplyser DR P4 Midt & Vest.

Det kan hænge sammen med, at politiet har kørt en kampagne for at få flere til at anmelde i stedet for at tie om overgreb.

I mere end hver tredje sag om voldtægt - 37 procent - er det en nuværende eller tidligere partner, som står bag voldtægten eller voldtægtsforsøget, oplyser Det Kriminalpræventive Råd.

Der er afsat tre dage til sagen, og de tre dommere og seks nævninger ventes at afsige dom i næste uge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.