Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pædagogformand: Politikerne må tage ansvar

Det har store konsekvenser, at antallet af pædagoger i landets daginstitutioner er faldet siden 2011, mener BUPLs formand, der kritiserer Christiansborg for ikke at tage ansvar.

En pædagog til en stor børnegruppe, kritisabel kvalitet og manglende rum til at udføre sit pædagogarbejde ordentligt.

Konsekvenserne ved, at der er kommet færre pædagoger i landets daginstitutioner er ikke til at tage fejl af, konstaterer BUPL-formanden Elisa Bergmann, efter Politiken søndag skriver, at der i alt er kommet 3.092 færre fuldtidsansatte i landets daginstitutioner fra 2011-2013.

Det sker, selvom tidligere leder for de Radikale Margrethe Vestager inden folketingsvalget i 2011 stillede 3.000 ekstra pædagoger i udsigt.

»Det viser med al tydelighed, at selvom hensigten er der - og vi har været glade for, at der af to omgange er kommet penge til vores område - så er det rigtigt svært at få pengene derud, hvor de skal gøre en forskel for børnene,« siger Elisa Bergmann, der ærgrer sig over de manglende voksenhænder i daginstitutionerne.

Ifølge formanden er der behov for at lægge en bund for, hvor mange børn der må være per pædagog.

»Vi vil rigtig gerne øge trivslen og forbedre udviklingen via læring hos børnene, men det kræver altså en ramme, og at vi har de ressourcer, der skal til, for at vi kan se det enkelte barn og give det nærvær og den omsorg, som er nødvendig, for at vi kan løfte kvaliteten,« siger hun og fortsætter:

»Men lige nu er vi så få pædagoger, at vi ikke kan øge kvaliteten med de ressourcer og de rammer, vi har i dag. Alt for mange kommuner har simpelthen en alt for dårlig normering, og det betyder, at vi står med alt for store børnegrupper, og at der er for lidt tid til det enkelte barn og for lidt til tid, at vi faktisk kan arbejde med det, vi er uddannet til.«

250 millioner kroner er i finansloven for 2015 øremærket pædagogisk personale, men ifølge formanden er der behov for, at politikerne ændrer strategi, når det gælder om at få ressourcerne implementeret i vuggestuer og børnehaver:

»Christiansborg-politikerne er rigtig bange for at blande sig i det kommunale selvstyre, men på mange andre områder har man en standard, og det er fordi, man politisk vil noget med et område. Politikerne bliver nødt til at tage et ansvar, men lige nu skubber man aben rundt mellem det kommunale og Christiansborg, og det, synes jeg, er rigtig ærgerligt, for det handler om, hvad vores børn har ret til.«

BUPL-formanden understreger, at hun glæder sig til, at regeringen kommer med sin ventede børnepakke og håber, at den indeholder flere ressourcer til at løfte opgaven i daginstitutionerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.