Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pædagoger ønsker bedre støtte til kommuner med udsatte

Det bekymrer Bupl-formand Elisa Bergmann, hvis postnummeret bestemmer børns chancer i livet.

Formand for Bupl Elisa Bergmann lægger vægt på vigtigheden af en tidlig indsats over for udsatte børn, så de får de samme chancer som andre børn. Derfor ønsker hun, at der bliver givet flere midler til de områder, hvor normeringerne er lave, og der er flere udsatte børn. Reuters/Kai Pfaffenbach
Formand for Bupl Elisa Bergmann lægger vægt på vigtigheden af en tidlig indsats over for udsatte børn, så de får de samme chancer som andre børn. Derfor ønsker hun, at der bliver givet flere midler til de områder, hvor normeringerne er lave, og der er flere udsatte børn. Reuters/Kai Pfaffenbach

København. Jo tidligere man giver den rigtige hjælp til de børn, der har allermest behov for det, jo større mulighed er der for at støtte barnet til at blive livsduelig og få en ungdomsuddannelse.

Sådan lyder det fra Elisa Bergmann, formand for pædagogernes fagforening, Bupl.

Hun kommenterer en ny rapport, der ifølge Politiken viser, at en lang række kommuner har flere udsatte børn end landsgennemsnittet og samtidig en normering i daginstitutionerne, der ligger under gennemsnittet.

- Jeg synes, at det er bekymrende, hvis postnummeret skal bestemme, hvilke chancer et barn har, siger hun og argumenterer for, at en tidlig indsats er afgørende for, hvordan barnet vil klare sig.

- Det handler om at lære barnet, hvordan man indgår i forpligtende fællesskaber, det handler om at give ekstra omsorg, det handler om, at man hjælper med sprog, fordi det er vigtigt, at barnet får et godt sprog for at kunne klare sig senere hen, siger hun.

Elisa Bergmann mener, at regeringen bør afsætte midler, som målrettet skal støtte de kommuner eller områder, hvor "de største sorte huller er".

- Det kan gøres gennem en satspulje eller via finansloven, hvor man øremærker midler til de kommuner eller områder, der har allermest brug for det, og så samtidig undersøge, hvilken effekt det har, lyder det.

Puljen skal have det formål at sikre, at der kan laves en reel pædagogisk indsats i alle kommuner, så bunden bliver løftet.

Hun foreslår også minimumsnormering, som sætter en grænse for, hvor mange børn der må være per voksen i en institution.

De kommuner, der har lav normering og flere socialt udsatte børn, er ifølge Politiken blandt andet Frederikshavn, Hjørring, Lolland og Faxe.

Rapporten er lavet af Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse, for pædagogernes fagforening Bupl.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.