Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pædagoger mangler tid til samarbejde med lærere

Der er problemer med den understøttende undervisning på folkeskolerne. Tidsmangel er problemet, mener Bupl.

Bupl mener, at der mangler tid til samarbejde mellem lærere og pædagoger, når det kommer til den understøttende undervisning. (Arkivfoto) Scanpix/Claus Bech
Bupl mener, at der mangler tid til samarbejde mellem lærere og pædagoger, når det kommer til den understøttende undervisning. (Arkivfoto) Scanpix/Claus Bech

København. 15.000 pædagoger er blevet en integreret del af folkeskolen. Men samarbejdet og implementeringen af det pædagogiske arbejde halter.

Det mener Bupl, pædagogernes fagforening, efter en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut har vist, at omkring halvdelen af danske folkeskoler oplever understøttende undervisning som tidsspilde og med manglende fokus.

Understøttende undervisning er en del af skolereformen og bliver ofte forestået af pædagoger.

- Vi kan sagtens genkende de problemer, som rapporten viser. Omkring halvdelen af vores medlemmer siger, at de har fundet deres rolle i skolen, og at deres faglighed bliver respekteret.

- Men der er også rigtigt mange, der siger, at tingene ikke hænger sammen. At arbejdet bliver fragmenteret, ikke mindst når det kommer til den understøttende undervisning, siger medlem af Bupl's forretningsudvalg Lars Søgaard Jensen.

Han mener, at løsningen er flere ressourcer, så lærere og pædagoger får bedre tid til at forberede undervisningen og ikke mindst den understøttende undervisning i fællesskab.

- Lærere og pædagoger skal rent faktisk have tid til at sætte sig ned og snakke om, hvordan den understøttende undervisning skal hænge sammen.

- Og så skal der være tid til, at man kan tale om, hvordan man får den understøttende undervisning til at hænge sammen hele barnets dag. Altså også hvordan man organiserer skoledagen og pædagogernes rolle i den, siger Lars Søgaard Jensen.

Generelt mener han, at pædagogernes indtog i folkeskolen bør give et opbrud med folkeskolelærerens klassiske rolle som alene på broen.

- Der er kommet 15.000 pædagoger til, som sætter spørgsmålstegn ved den måde, man tidligere har arbejdet på.

- Bliver det ret godt, hvis man står alene i en undervisningssituation med 30-35-40 børn? Kunne det ikke gøres på en anden måde?, afslutter Lars Søgaard Jensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.