Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pædagoger har ikke tid til nærvær

Der er ikke tid til nærvær og omsog over for børnene i SFOerne, svarer flere pædagoger i en ny undersøgelse. Det går ud over børnene, der risikerer en dårligere trivsel, lyder det. Undervisningsministeren anerkender problemet.

Signe Borgstrøm, pædagog i fritidshjem. BFO Grantoften, Plantanbugen 8, 2750 Ballerup. En ny undersøgelse fra BUPL viser, at pædagoger ikke har tid til at tage sig af børnene i institutionen. Det skyldes blandt andet folkeskolereformen.
Signe Borgstrøm, pædagog i fritidshjem. BFO Grantoften, Plantanbugen 8, 2750 Ballerup. En ny undersøgelse fra BUPL viser, at pædagoger ikke har tid til at tage sig af børnene i institutionen. Det skyldes blandt andet folkeskolereformen.

Der dufter af nybagte muffins i køkkenet på Fritidshjemmet Grantoften. Et af børnene har fødselsdag, og der er god stemning i SFOen i Ballerup.
Lige nu har pædagogerne tid til at tage en kop kaffe og tale med det enkelte barn, men sådan er det ikke altid.

Når børnene i denne uge begynder i skole, vil de seks SFO-pædagoger skulle passe op mod 89 børn hver dag. Det svarer til knap 15 børn per pædagog.
»Alle vil have kontakt med os, og det vil vi gerne give dem. Men vi går ofte hjem med nærmest blødende ører, fordi vi ikke har tid til at snakke med alle børnene.

Vi føler jævnligt, at det er utilfredsstillende, at vi ikke har leveret det, vi gerne ville,« fortæller 39-årige Signe Borgstrøm, der har været pædagog på SFOen siden 2002.
Hun er ikke den eneste, der føler sådan.

I en ny undersøgelse fra BUPL svarer 72 procent af de 5.468 adspurgte pædagoger, at de dagligt eller flere gange om ugen mangler tid til at være nærværende over for børnene.
69 procent af pædagogerne svarer, at de dagligt eller flere gange om ugen mangler tid til at drage omsorg for børn, som ikke trives.

Ifølge pædagogerne skyldes det, at bemandingen er lav. Og det er skolereformen til dels skyld i, mener Elisa Bergmann, der er formand for BUPL.

»Fritidsinstitutionerne har betalt for, at der skal bruges mange ressourcer på at få reformen til at virke. Derfor hører vi, at nogle af de ressourcer, der er tiltænkt SFOen, bliver ført over i undervisningen. Og det resulterer i besparelser i SFOen, mindre personale og mindre tid til de enkelte børn,« siger hun.

Den seneste undersøgelse på området viser, at normeringerne i landets fritidsinstitutioner er gået fra 13,2 børn per voksen i 2009 til 15,1 børn per voksen i 2014.

Skolen får opmærksomheden

Formanden frygter, at de dårlige normeringer og det store fokus på skolereformen vil få konsekvenser for børnene.
»Fritidsinstitutioner er vigtige for børns udvikling, trivsel og dannelse. Særligt de udsatte børn får ikke nødvendigvis den fornødne voksenkontakt, og så risikerer vi, at de føler sig ensomme og udelukket fra fællesskabet,« siger Elisa Bergmann.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har flere gange udtrykt sin bekymring for SFOerne, som ifølge hende er blevet overset på visse punkter i udarbejdelsen af skolereformen. Hun satte i starten af året en undersøgelse i gang, der vil fokusere på børnenes trivsel i SFOerne efter skolereformen.

Til trods for pædagogernes besvarelser i BUPLs undersøgelse vil der dog ikke blive skredet til handling med det samme.

»Jeg anerkender, at den arbejdsopgave, som pædagogerne har fået efter reformen, er vanskelig. SFOernes tidsrum er blevet indskrænket som følge af den længere skoledag, man modtager trætte børn, og pædagogerne skal både arbejde i SFOen og i skolen. Jeg tror ikke, at vi er færdige med at gennemtænke, hvordan det optimalt kan komme til at fungere. Men viden er det bedste sted at starte, og derfor afventer vi undersøgelsens resultater,« siger Merete Riisager.

KL (Kommunernes Landsforening) kalder det »beklageligt«, at en del fritidspædagoger oplever, at der er svært at finde tid til nærvær med børnene. Landsforeningen er klar over, at reformen har medført forandringer i SFOerne.

»Det skal dog ses i lyset af, at det pædagogiske personale i langt højere grad end tidligere er blevet en integreret del af skolen. Og mange pædagoger møder jo netop børnene både i skole- og i fritidsdelen. Det bidrager til både positive relationer og et helhedsorienteret blik på barnet,« skriver Peter Pannula Toft, der er kontorchef i Børn og Folkeskole i KL, i en mail til Berlingske.

På Fritidshjemmet Grantoften har hverdagen ændret sig efter reformen. Signe Borgstrøm fortæller, at skolen får størstedelen af opmærksomheden i forhold til ressourcer. Møderne blandt SFOen og skolen handler oftest om skolerelaterede ting som lærerplaner og krav til undervisningen.

»Man glemmer at prioritere vigtigheden af at sidde rundt om et bål og lave et snobrød, eller at det er fint at ligge i en hængekøje og snakke med et barn. Vi vil også gerne gribe dem, der går langs panelerne og føler sig uden for fællesskabet,« lyder det fra pædagogen.

Den kortere tid i SFOen gør også, at det er sværere for Signe Borgstrøm og de andre pædagoger at arrangere ture og aktiviteter efter skole, som giver børnene nogle sociale kompetencer og værdifulde oplevelser.

»Det skulle meget nødigt blive opbevaring a la burhøns, der bare sidder og venter på at blive hentet. Jeg kunne godt tænke mig, at skoledagene blev kortere igen, og at ressourcerne fulgte med i form af for eksempel mere personale,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.