Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pædagoger får forbud mod at kysse børnene

Flere vuggestuer og børnehaver har udarbejdet en kyssepolitik, som forbyder pædagoger at kysse institutionernes børn. Frygten for pædofili har professionaliseret omgangen med børn, mener forsker. Fagforeningen BUPL bakker op om de klare regler.

Børnehaven Regnbuen i Skærbæk i Tønder Kommune har en nedskrevet regel om, at pædagoger ikke må kysse børnene på munden og ikke selv må tage initiativ til kys. »Det er mit indtryk, at opmærksomheden på kysse­reglen har skærpet vores bevidsthed om, at kys er noget, børn har sammen med mor, far og deres søskende,« siger områdeleder Sanne Nielsen. Foto: Ole Joern / Redstar
Børnehaven Regnbuen i Skærbæk i Tønder Kommune har en nedskrevet regel om, at pædagoger ikke må kysse børnene på munden og ikke selv må tage initiativ til kys. »Det er mit indtryk, at opmærksomheden på kysse­reglen har skærpet vores bevidsthed om, at kys er noget, børn har sammen med mor, far og deres søskende,« siger områdeleder Sanne Nielsen. Foto: Ole Joern / Redstar

Kys er ikke pædagogers job. Det mener flere vuggestuer og børnehaver, som forbyder pædagoger at kysse børnene. I nogle institutioner omfatterforbuddet alle former for kys – i panden, på kinden og i håret – mens det andre steder alene gælder mundkys.

Det sidste er tilfældet i Børnehaven Regnbuen i Tønder, der har en politik om, at pædagoger ikke kysser børnene på munden, fordi det ifølge områdeleder Sanne Nielsen kan være »grænseoverskridende for børn såvel som medarbejdere«.

Forbuddet kom, fordi børnehaven observerede mistænkelig adfærd hos en medarbejder, som legede ride-ride-ranke med børnene på en »uhensigtsmæssig måde«. Mistanken var ubegrundet, men fik personalet til at lave retningslinjer for pædagogernes omgang med børnene.

»Og så kom det her med kysset ind. Egentlig mest, fordi vi oplevede, at børnene gerne ville kysse personalet, og derfor valgte vi også at have en holdning til, at pædagoger ikke skal kysse børn på munden,« siger Sanne Nielsen.

Selv om Regnbuen kun har regler for mundkys, har reglen haft den effekt, at der bliver kysset meget lidt på børnene, og pande-, kind- og fingerkys må kun ske på barnets opfordring – aldrig pædagogens.

»Det er mit indtryk, at opmærksomheden på kyssereglen har skærpet vores bevidsthed om, at kys er noget, børn har sammen med mor, far og deres søskende, og derfor tager Regnbuens personale ikke initiativet til kys,« siger Sanne Nielsen.

»Man elsker ikke børnene«

I Børnehuset Mælkebøtten i Holte kysser institutionens pædagoger heller ikke børnene. Institutionen skriver på dens hjemmeside, at et barn skal mødes med empati, indlevelse og engagement, men pædagogen skal ikke »forveksle denne professionelle opgave med den kærlighed, som barnet møder i sit hjem hos forældre og familie«, og derfor »elsker man ikke de børn, man arbejder med, man kysser dem ikke og er ikke deres bedste ven«.

Personalelederen i Mælkebøtten holder ferie, så det har ikke været muligt at få en kommentar til reglen.

Også Vuggestuen Kaplegården i Virum skriver i sin politik for forebyggelse af seksuelle overgreb, at »vi kysser ikke børnene og opfordrer børnene til at kramme de voksne i stedet for at kysse«. Institutionen ønsker ikke at uddybe kyssepolitikken.

Aarhus Universitets forskningsgruppe Paradox forsker i institutioners forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og er flere gange stødt på kyssepolitikkerne.

Ifølge forsker Else-Marie Buch Leander fra Paradox er omgangen med børn blevet professionaliseret i takt med, at frygten for pædofili er vokset.

»I den proces, hvor dét at vise glæde for et barn er blevet mistænkeliggjort, er der opstået en angst for, at ens handlinger kan misforstås. Tidligere var omgangen mere familiær, og pædagoger kunne godt give børnene et kys,« siger Else-Marie Buch Leander.

Men der er også institutioner, som ikke vil ligge under for frygten og »gør en dyd ud af at bevare et varmt fysisk forhold til børnene,« siger hun.

Et barn af tidsånden

Hos forældrenes landsforening, FOLA, er formand Dorthe Boe Danbjørg splittet, hvad angår spørgsmålet om kys.

»Jeg tror, at både pædagoger og forældre har brug for reglerne, men slagsiden er, at det tager noget ægthed ud af den omsorg, som vores børn skal have,« siger FOLA-formanden.

Dorthe Boe Danbjørg hilser institutionernes politikker velkommen.

»Men det er jo et paradoks, for det er også et led i, at vi netop har valgt, at børnepasning skal være mere professionelt, og det er både godt og skidt. Forældre har jo forskellige grænser, og nogle reagerer negativt på, at pædagoger kysser deres børn, mens andre synes, det er fint,« siger hun.

»Hvis en pædagog kyssede et af mine børn på kinden, da de var små – og det er også sket – så tager jeg det som udtryk for, at pædagogerne faktisk holder af mine børn, og det bliver jeg også glad for som forælder. Så ved jeg, at de får omsorg. De er der i mange timer og har brug for at være sammen med mennesker, som betyder noget for dem og, som de kan mærke, godt kan lide dem.«

Dorthe Boe Danbjørg kalder kysse-debatten et barn af »tidsånden, vi lever i«, der de seneste år med »kropsforskrækkelse« har ført til politikker for samvær i institutionerne.

»Da min første dreng var i daginstitution, legede de vandleg nøgne. Det gør de ikke længere. Der er kommet mere fokus på krop og det seksuelle,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

»Men,« siger hun:

»Det med kysset handler mere om, at kysset er noget intimt, og min fornemmelse er, at mange tænker, at der er grænser for, hvad man som familie gør, og hvad pædagoger og venner gør. Det er mere dét, end at det handler om, at man tillægger kysset en seksuel betydning.«

»Man kan jo nemt komme til det«

Spørgsmålet om kys og den professionelle kærlighed har i årevis været et varmt emne i pædagogkredse. Derfor opfordrer Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær og medlem af BUPLs forretningsudvalg, institutionerne til at tage stilling til, om og i så fald hvordan kysset må bruges som et omsorgsværktøj.

»Det er smaddervigtigt, at personalegruppen tager diskussionen og laver nogle retningslinjer. Kysser vi? Kysser vi ikke? Og hvis vi kysser, hvordan kysser vi så? Så vil der være steder, som vælger at lade helt være med at kysse, og det kan jeg sagtens forstå, ligesom jeg kan forstå de steder, hvor kys betragtes som en naturlig del af omsorgen,« siger Mette Aagaard Larsen.

Hun forklarer, at »et fåtal« af forældre mener, at der bør være forskellige regler for kvindelige og mandlige pædagogers omsorg.

»Men hvis der pludselig er nogle, som sætter spørgsmålstegn ved en mandlig pædagogs omsorg, så er det meget lettere at svare vedkommende ordentligt, hvis institutionen har haft en faglig snak om kys som en del af den pædagogiske omsorg,« siger Mette Aagaard Larsen.

BUPL har ikke overblik over, hvor mange institutioner der har en politik for kys, men vurderer, at kind- og pandekys er tilladt de fleste steder.

»Man kan jo nemt komme til det, fordi det ligger så naturligt i os pædagoger at yde omsorg for børn. Samtidig skal vi også erkende, at vi ikke er børnenes forældre, og det er vigtigt at afklare, om kysset er pædagogens behov for at pussenusse med barnet, eller om det indgår i en reel omsorgssituation,« siger Mette Aagaard Larsen og uddyber, hvornår et kys er på sin plads:

»Når man kysser, kysser man i forbindelse med klare omsorgssituationer, så man kysser eksempelvis ikke børnene godmorgen og farvel. Det er på tidspunkter, hvor et barn er meget ked af det, syg eller har slået sig, at det kan have brug for et kys i håret af en pædagog,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.