Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pædagoger: Bedre samarbejde med lærere er nødvendigt

1800 pædagoger skal efteruddannes for at skabe et bedre samarbejde med lærerne.

Der er en større sandsynlighed for, at folkeskolereformen bliver en succes, hvis samarbejdet mellem pædagoger og lærere bliver bedre.

Det siger formanden for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Bupl, til Ritzau.

- Der er mange håndtag, man kan skrue på for at få reformen til at virke. Vi har efterlyst, at samarbejdet mellem pædagoger og lærere kommer op og bliver mere prioriteret, siger Elisa Bergmann, formand for Bupl.

Hun vil nu sende 1800 pædagoger på efteruddannelse, så man kan blive bedre rustet til samspillet med lærerne i folkeskolen. Det skriver Politiken fredag.

- Alt det her med understøttende undervisning er nyt for den måde, pædagoger bruger vores faglighed. Derfor er jeg glad for, vi får mulighed for at bruge de her penge på efteruddannelse, siger Elisa Bergmann.

A.P. Møller Fonden har besluttet, at en del af den milliard kroner, som fonden har skænket den danske folkeskole, skal øremærkes et efteruddannelsesprojekt, som pædagogernes fagforening, Bupl, og Kommunernes Landsforening står bag.

Det drejer sig om mellem 18 og 20 millioner kroner.

- Pengene skal bruges til, at en lang række pædagoger får et diplommodul, der handler om, hvordan vi skal varetage den nye rolle, vi har fået i folkeskolen. Samarbejdet med lærerne foregår på en ny måde, og det skal vi være klædt på til, siger Elisa Bergmann.

Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever, forklarer til Politiken, at det har været svært at finde ud af, hvad pædagogernes rolle i folkeskolen er.

- Vi ved, at pædagogernes og lærernes forskellige kompetencer sammen i et klasseværelse kan give rigtig fine resultater, men det er bare alt for få steder, vi har oplevet det, siger hun.

Det er landets seks professionshøjskoler, der skal stå for efteruddannelsen. 50 kommuner har på forhånd tilmeldt sig projektet, skriver Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.