Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pacifister: Kun lille forskel på danske soldater og Hitlers soldater

Det er langt fra alle, der har planer om at trække Dannebrog hele vejen op i toppen af flagstangen, når der er national flagdag til ære for de udsendte danske soldater på onsdag.

Flagdag i Aalborg i 2011.
Flagdag i Aalborg i 2011.

»Efter mine begreber er der kun gradsforskel på dem, der meldte sig frivilligt under Hitler og drog til østfronten under Anden Verdenskrig, og dem der i dag melder sig som frivillige til krige i Afghanistan og Irak«.

To dage før de udsendte danske soldater skal hædres med den nationale flagdag, bliver fronterne trukket hårdt op af den ellers pacifistiske bevægelse »Aldrig Mere Krig«.

5. september vil medlemmerne af foreningen, der er stiftet i 1926 og beskriver sig selv som »en af landets ældste fredsorganisationer«, flage på halv, da de »som modstandere af militære løsninger er dybt bekymrede over, at vort land deltager i angrebskrige og besættelser«. Aldrig Mere Krig opfordrer mandag i en annonce i BT andre til at følge trop under overskriften »FLAG PÅ HALV den 5. september«.

Henning Sørensen er manden bag både initiativet og ovennævnte sammenligning mellem de tyske nazister i 1930erne og 40erne og de danske soldater.

- Selve det, at man melder sig frivilligt til deltagelse i krig uden for landets grænser, finder jeg forkasteligt. Jeg er selv inspireret af de pacifistiske strømninger fra Gandhi og Martin Luther King, og jeg vil modarbejde militæret og militarisme, siger Henning Sørensen, der var i militærnægterlejr fra 1954-56.

Se også: Guide: "Hvad er forskellen på nazisme og fascisme?" (10 kr.).

»Det primitive knytnævesystem«

- Jeg finder det sørgeligt, at så mange danske unge ikke kan finde andre måder til konfliktløsninger end det primitive knytnævesystem og forlængelse af det i form af bomber. Så jeg opfordrer de unge til at forlade militæret og lave noget fornuftigt, fortsætter han.

Initiativet har fået foreningen »Krigsveteraner og pårørende« op af stolen.

- Han burde skamme sig. Soldaterne har valgt at gøre et stykke arbejde, som den danske regering har sat dem til. Men de skal ikke ødelægge vores flagdag, siger formand Søren Jacob Johansen.

I Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) er det mest de medfølgende kommentarer fra Henning Sørensen, der vækker harme. Og især sammenligningen med Adolf Hitlers håndlangere.

- Det er usmageligt at lave den sammenligning, vil jeg begrænse mig til at sige. De danskere, der tager ud i verden, de gør det for at prøve at gøre den til et bare minimalt bedre sted at leve i. De fortjener ingen sammenligning med nogen, der forsøgte at etablere et verdensherredømme, siger HKKF-formand Flemming Vinther.

Man kan flage som man vil

Ifølge foreningen Danmarks-Samfundet, der har som mål at udbrede kendskabet til Dannebrogs historie og betydning som nationalt samlingsmærke samt at vejlede i korrekt brug af flag og faner, kan enhver flage, som de har lyst til. Både på halv og hel. Også selv om dagen er afsat til for eksempel at skulle hædre de danske soldater ved at hive flaget helt i top.

- Hvis de synes, det er morsomt, så er der ingen, der kan forhindre dem i det. Der er regler på området, men ingen lov, siger forretningsfører i Danmarks-Samfundet, Gunnar Bak Cedermann, og understreger, at der derfor heller ikke er sanktionsmuligheder.

Facebook: Hvad mener du om sammenligningen mellem danske soldater og Hitlers? Del din mening.

Men Aldrig Mere Krig kunne måske godt have valgt en anden dag, lyder meldingen fra Dansk Folkeparti.

- Der er ingen grund til at ødelægge det for alle soldaterne og de pårørende 5. september. Det er noget forskruet pjank, og det bør de holde sig for gode til. Det svarer til de mærkelige republikanere, der i forbindelse med Dronningens jubilæum stod på slotspladsen og råbte og skreg, siger Søren Espersen (DF), der er medlem af Forsvarsudvalget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.