Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Påskeferien skabte tæt trafik på vejene

Trafikanter på vej i sommerhus skabte tæt trafik i påsken. Alligevel gled trafikken nogenlunde problemfrit, fordi danskerne er blevet gode til at orientere sig om trafikforhold og til at køre af sted på skæve tidspunkter, vurderer Vejdirektoratet.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Påskeferien og det gode vejr var for mange danskere en anledning til at trække stikket og tage et par dage i sommerhus. Og det har påsken igennem kunne mærkes på vejene.

Særligt onsdag og torsdag var trafikken mod Jylland tæt, oplyser vagthavende ved Vejdirektoratet, Mette Nedergaard.

Trafikken gled dog nogenlunde problemfrit på trods af de mange påsketrafikanter, og der opstod ikke større kødannelser, som forsinkede trafikken. Påsketrafikken har ligeledes været forskånet for voldsomme ulykker.

At trafikken har kørt nogenlunde problemfrit skyldes, at danskerne er blevet bedre til på forhånd at orientere sig om trafikforhold og til at lytte til Vejdirektoratets råd om at køre af sted på skæve tidspunkter. På den måde bliver trafikken fordelt bedre, og derfor opstår der ikke lange køer og ventetid, siger Mette Nedergaard.

Vejdirektoratet oplevede samme positive tendens i julen, hvor der ofte også er et stort pres på vejene.

Kun på E20 Vestmotorvejen op mod Køge Bugt Motorvejen har der i retning mod København i de trafiktravle helligdage været kø, men det skyldes et igangværende vejarbejde, som betyder, at motorvejen er indsnævret til en enkelt vognbane.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.