Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pårørende bliver syge og deprimerede: »Det er som at få en hammer i hovedet«

For fem år siden fik Bjarne Larsens kone konstateret alzheimer. Han kan godt forstå, hvorfor så mange pårørende selv ender med at blive syge.

For fem år siden fik Bjarne Larsens kone, Vivi, konstateret alzheimer. Han kan godt forstå, hvorfor så mange pårørende selv ender med at blive syge.
For fem år siden fik Bjarne Larsens kone, Vivi, konstateret alzheimer. Han kan godt forstå, hvorfor så mange pårørende selv ender med at blive syge.

Da Bjarne Larsens kone gennem 45 år, Vivi, fik konstateret alzheimer, ramte det også ham hårdt. Voldsomt hårdt.

»Det var som at få en hammer i hovedet. Pludselig udråbes man til at være pårørende - bum. Man står foran en verden, man ikke aner nogetsomhelst om, og som det er vildt skræmmende at stå og kigge ind i - med en ægtefælle, der er havareret mentalt, og som man ikke længere kan støtte sig til, som man har gjort hele livet. Det er voldsomt,« siger Bjarne Larsen, 69 år.

Han kan godt følge, hvorfor så mange pårørende ender med selv at blive syge, når deres mand eller kone løber ind i en alvorlig, kronisk sygdom. Det får nu Københavns Kommune til at tilbyde pårørende kurser, hvor de kan lære at tackle en hverdag i sygdommens tegn - og ikke mindst hvordan de kan passe på sig selv, så de ikke også går ned med stress og depression. Og det er helt på sin plads - og på tide, hvis man spørger Bjarne Larsen.

Da Vivi fik stillet den frygtede demens-diagnose, blev han så bekymret, at han faktisk kunne mærke det rent fysisk. Han fik trykken for brystet, glemte f.eks. at gå til gymnastik og fik dårligt nok børstet tænder, før han gik i seng - »for det kunne jo være lige meget«.

»Det var et chok. Jeg blev simpelthen så bange. Man får jo pludselig vendt op og ned på hele sit liv.«

Han beskriver, hvordan rollerne i ægteskabet fuldstændigt ændrer sig, hvor den demente »langsomt falder tilbage til et barnestadie«, og ægtefællen skubbes ind i en forældrerolle, hvilket er »totalt ødelæggende for ethvert parforhold«.

I den situation kan man godt forstå, at nogen går ned med en depression. For der er heller ikke nogen, der samler én op og giver en hånd med at komme oven på igen.

Dét har i hvertfald været Bjarne Larsens erfaring i de fem år, der er gået, siden Vivi fik diagnosen. Mange venner og bekendte siver væk, og han har måttet bruge uanede mængder af tid og energi på at navigere rundt i det offentlige system for at finde ud af, hvad der findes af tilbud og hjælp til demente og deres pårørende.

Det var først ved et tilfælde, at han fandt ud af, at kommunen har en brochure med de oplysninger. »Hvorfor får man ikke det at vide sammen med diagnosen?« spørger han.

Med gode personlige forudsætninger som problemløser i forsikringsbranchen valgte han at tage kampen op. Han har presset på overfor kommunen og overfor sundhedsvæsenet - og han har fået skabt sig en ny omgangskreds blandt andre pårørende, som er i samme situation som han selv.

I dag er Vivi kommet på plejehjem. Hér er hun glad for at være, og Bjarne Larsen trives også efter flere svære år.

»Enten engagerer du dig, eller også går du til grunde sammen med din ægtefælle. Der er ingen gylden mellemvej. Jeg valgte det første,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.